Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Christensen
    Foto: Peter Christensen
  • Fotograf: Erik Røjgaard
    Foto: Erik Røjgaard
  • Fotograf: Steen Rabjerg
    Foto: Steen Rabjerg

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Bladskedernes udseende ved skedehindetilhæfningen er et godt og let skelnetegn for Kær- og Tykakset Star. Kær-Star har lang, spids skedehindetilhæftning og ikke ophøjede tværribber mellem bladstrengene. Tykakset Star har (i reglen) kort skedehindetilhæftning - og vigtigst: tydelige tværribber mellem bladstrengene neden for skedehindetilhæftningen, så der fremkommer et mønster som af små mursten, der ligger på række. Ingen andre halvgræsser har så kraftige tværribber mellem bladstrengene, og det er en god karakter for Tykakset Star.

Atlas

: Tykakset Star overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Tykakset Star er indtil 1,5 meter høj. Jordstænglen er krybende og med grove udløbere. Skuddene står i smågrupper, og man kan sjældent tale om tuestruktur.

Løvbladene mindst så lange som stænglen og indtil 15 mm brede, mørkegrønne på oversiden og hvidgrønne på undersiden.

Skedehindetilhæftningen er afrundet og ofte bredere end lang.

Bladskederne har kraftige, ophøjede tværribber, der giver en struktur, der ligner små mursten lagt på regelmæssige rækker (vigtigt artskendetegn). Se foto

Blomsterstanden har øverst adskillige indtil 6 cm kraftige, rødbrune, tykt tenformede hanaks og derunder indtil 5 tykke, cylinderformede til tenformede og indtil 10 cm. lange hunaks.

Frugterne er store, indtil 8 mm, og med et stort og bredt, kløftet næb.

Tykakset Star
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dan Hua Wang

Variation

: Der er ret stor variation i frodigheden. Størst bliver Tykakset Star som regel, når den står med vanddækkede stængler og danner rørsump.

Forveksling

: Den vigtigste forvekslingsmulighed er Kær-Star. Denne har færre og tyndere hanaks og tyndere, mere valseformede hunaks og frugt uden det brede kløftede næb. Den letteste og sikreste måde at kende Kær-Star fra Tykakset Star på er, at Kær-Stars bladskeder ikke har de ophøjede tværribber, som er hos Tykakset Star.Endvidere vil et

bladtværsnit foretaget ca. 10 cm over

skedehinden afsløre,at dette hos Kær-Star er jævnt tykt på hver side af bladnerven,medens det hos Tykakset Star mod oversiden er kraftigt fortykket på midten af hver bladhalvdel.

Den kendes fra Nikkende Star på de meget kraftigere han- og hunaks. Nikkende Star har mørkegrønne blade med gråligt eller blåligt skær, der er ensfarvede på begge sider; Tykakset Star har stor forskel på farven på bladsiderne, idet oversiden er mørkegrøn og undersiden hvidgrøn. Nikkende Star har heller ikke de kraftige tværribber på bladskederne og deraf følgende "murstensstruktur".

Skov-Kogleaks har ensfarvede lysegrønne blade, men også kraftige tværribber på bladskederne og krybende jordstængel som Tykakset Star.

Knippe-Star, som slet ikke ligner, har lysegrønne blade, men også ret kraftige tværribber på bladskederne.

Udbredelse

: Den er temmelig almindelig øst for Storebælt og i Marsken, hist og her i Østjylland og på Øst- og Midtfyn, ellers ret sjælden.
Tykakset Star - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer juni-juli. Unden for blomstringstiden kan den ret let spottes på den kraftige vækst og de brede blade, som er iøjnefaldende hvidgrønne på undersiden og mørkegrønne på oversiden.

Tidsmæssig fordeling

af Tykakset Star baseret på Naturbasens observationer:
Tykakset Star - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tykakset Star - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt som de fleste andre halvgræsser. Den står næsten altid i store bestande p.g.a. effektiv vegetativ formering med den krybende jordstængel.

Det latinske artsnavn "riparia" betyder noget i retning af "voksende ved flodbredder" ("ripa"=flodbred).

Levested

: Næringsrig fugtig bund i moser, langs vandløb etc. På mere tør bund bliver planten ikke så kraftig. Den kan stå med det nederste af stænglen mere eller mindre permanent vanddækket og faktisk danne limnisk rørsump og bliver så ofte kraftigere.

Den kan ofte holde sig ved grøfter etc., hvor moser er blevet drænet.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Se især:

Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: