:Der er stor variation i frodighed og kraftige tuer kan overfladisk ligne Sylt-Star.
Forveksling
:Pigget og Mellembrudt Star kan ligne, men deres frugthylstre har ikke den nedre, lyse svampede del adskilt ved den øvre ved en fure. Desuden har de ikke violette rødder.
Pigget star har desuden spids skedehindetilhæftning, som er ca. så lang som bred. Pigget Star har det nedre støtteblad i blomsterstanden tydeligt mindst 1 cm langt (tydeligt mindre og under 1 cm hos Spidskapslet Star
Mellembrudt Star har delt blomsterstand (d.v.s. bare stykker mellem nogle af aksene), som ofte er grenet (ugrenet hos Spidskapslet Star) og har ikke den svampede nedre del af frugthylstret adskilt fra den øvre ved en fure. Mellembrudt star har kort skedehindetilhæftning, der er bredere end lang og helt afrundet. Mellembrudt Star har det nedre støtteblad i blomsterstanden ca. 2 cm langt eller lidt længere (god skillekarakter).
Sylt-Star er i reglen kraftigere, har skarpkantet stængel og ikke den svampede nedre del af frugthylstret adskilt ved en fure. Desuden er den øvre del af skedehindetilhæftningen spids og skedehindetilhæftningen er kun lidt længere end bred.
Ræve-Star har sortsvedne aks og skedehindetilhæftning, der er bredere end lang.
Stjerne-Star har aks med stjerneformet udstrålende frugthylstre og meget kort skedehindetilhæftning. Desuden gror den fugtigt og som regel i fattigkær.
Forlænget Star har meget lang og helt spids skedehindetilhæftning og brune aks, der er helt eller næsten adskilte fra hinanden. Den gror fugtigt og har kraftigere tuer. Desuden ikke den svampede nedre del på frugten adskilt af fure fra den øvre som Spidskapslet Star.
Udbredelse
:Den er almindelig i Nordsjælland, forekommer hist og her i de øvrige dele af Øerne og i Østjylland, og er ellers ret sjælden.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer i juni. Uden for blomstringstiden kan den kendes på den lange, men butte skedehindetilhæftning og de violette rødder.
Tidsmæssig fordeling
af Spidskapslet Star baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
