Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lone Kjær
    Foto: Lone Kjær
  • Fotograf: Christian Schmidt Jensen
    Foto: Christian Schmidt Jensen
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang

Atlas

: Spidskapslet Star overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stænglerne er indtil 70 cm høje, but trekantede og står i tætte tuer.

Ældre rødder er violette under yderbarken.

Løvbladene er tydeligt kortere end stænglerne og flade og med køl.

Blomsterstanden er 3-4 cm lang og ugrenet. Aksene går fra grønne som unge til temmeligt mørkebrune, når frugterne er modne.

Aksene er af ensakstypen (ikke særskilte han- og hunaks) med hunblomster foroven.

Frugthylstrets nederste del er hvidlig-lysegrøn og svampet og adskilt fra den øvre del med en tydelig fure. (Se billedet, vigtig artskarakter!).

Det nedre støtteblad i blomsterstanden er meget tyndt til næsten rudimentært og tydeligt under 1 cm langt.

Skedehindetilhæftningen er næsten 2 gange længere end bred og but foroven.

Spidskapslet Star
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bo Levesen

Variation

: Der er stor variation i frodighed og kraftige tuer kan overfladisk ligne Sylt-Star.

Forveksling

: Pigget og Mellembrudt Star kan ligne, men deres frugthylstre har ikke den nedre, lyse svampede del adskilt ved den øvre ved en fure. Desuden har de ikke violette rødder.

Pigget star har desuden spids skedehindetilhæftning, som er ca. så lang som bred. Pigget Star har det nedre støtteblad i blomsterstanden tydeligt mindst 1 cm langt (tydeligt mindre og under 1 cm hos Spidskapslet Star

Mellembrudt Star har delt blomsterstand (d.v.s. bare stykker mellem nogle af aksene), som ofte er grenet (ugrenet hos Spidskapslet Star) og har ikke den svampede nedre del af frugthylstret adskilt fra den øvre ved en fure. Mellembrudt star har kort skedehindetilhæftning, der er bredere end lang og helt afrundet. Mellembrudt Star har det nedre støtteblad i blomsterstanden ca. 2 cm langt eller lidt længere (god skillekarakter).

Sylt-Star er i reglen kraftigere, har skarpkantet stængel og ikke den svampede nedre del af frugthylstret adskilt ved en fure. Desuden er den øvre del af skedehindetilhæftningen spids og skedehindetilhæftningen er kun lidt længere end bred.

Ræve-Star har sortsvedne aks og skedehindetilhæftning, der er bredere end lang.

Stjerne-Star har aks med stjerneformet udstrålende frugthylstre og meget kort skedehindetilhæftning. Desuden gror den fugtigt og som regel i fattigkær.

Forlænget Star har meget lang og helt spids skedehindetilhæftning og brune aks, der er helt eller næsten adskilte fra hinanden. Den gror fugtigt og har kraftigere tuer. Desuden ikke den svampede nedre del på frugten adskilt af fure fra den øvre som Spidskapslet Star.

Udbredelse

: Den er almindelig i Nordsjælland, forekommer hist og her i de øvrige dele af Øerne og i Østjylland, og er ellers ret sjælden.
Spidskapslet Star - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer i juni. Uden for blomstringstiden kan den kendes på den lange, men butte skedehindetilhæftning og de violette rødder.

Tidsmæssig fordeling

af Spidskapslet Star baseret på Naturbasens observationer:
Spidskapslet Star - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Spidskapslet Star - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt som de fleste andre starer. Vindbestøvning og formentlig dyre- og vindspredning.

Levested

: Tør til lidt fugtig næringsrig og oftest lysåben bund i skovkanter, på overdrev, langs veje, i motorvejsudfletninger etc.

Den er tilsyneladende i nogen grad antropokor og optræder med stigende hyppighed langs veje.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Se især:

Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: