Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thorild Bennett
    Foto: Thorild Bennett
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Jesper  Rasmussen
    Foto: Jesper Rasmussen

Atlas

: Top-Star overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den vokser i meget store og kraftige tuer, der kan blive op til 1,5 meter høje og 1 meter brede, og kan ofte identificeres på afstand alene ud fra tuernes størrelse.

En star af ensakstypen, hvor småakset har hanblomster foroven og hunblomster forneden, eller de kan være rent hunlige. Blomsterstanden er sammensat og bliver 10-20 cm. lang.

Stænglerne bliver indtil 1,5 meter lange.

Bladene er i reglen kortere end stænglerne, 3-6 mm. brede, grågrønne og karakteristisk rendeformede uden fremtrædende køl.

Skedhindetilhæftningen er kun 2-5 mm. lang og bueformet-afrundet.

Frugthylstrene er indtil 3,5 mm. lange og med bred, hvid, tydeligt savtakket vingekant.

Frugtens dækskæl bar bred lys rand og lys midte.

Næbbet har indadbøjede tænder og der er 2 støvfang.

Top-Star
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Steen Rabjerg

Forveksling

: Af andre store, tuedannende starer på fugtig bund har Stiv Star, som også danner kraftige tuer, særskilte han- og hunaks. Stiv Stars blade er blågrønne, ikke rendeformede, men foldede omkring sidenerverne i bladet.

Knold-Star kan også danne ret store tuer, men er af hanaks-hunakstypen.

Trindstænglet Star har blomsterstand med samme opbygning, men har meget spinklere og løsere tuer og meget kortere blomsterstand.

Langakset Star danner også store tuer og har blomsterstand af samme opbygning. Men den har hestehårsagtigt optrævlende lavblade ved grunden, uvingede frugthylstre og dækskæl uden lys rand og uden lys midte. Den blade er modsat Top-Stars ret kølede.

Udbredelse

: Den er stadig ret almindelig på Øerne, Bornholm og i Østjylland, forekommer ellers mere spredt, men noget på retur p.g.a. opdyrkning og tilgroning af enge og moser.
Top-Star - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni, men tuerne kan erkendes året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Top-Star baseret på Naturbasens observationer:
Top-Star - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Top-Star - månedlig fordeling

Biologi

: Som de fleste andre halvgræsser er den flerårig og har vindbestøvning af blomsterne.

Tuerne kan blive meget gamle, 50 år eller mere.

Etymologi: Paniculata betyder "med topformet blomsterstand". Om slægtsnavnet: se under Skov-Star.

Levested

: Fugtigt, vældpåvirket terræn på enge, i ellesumpe m.v.

Den er en god indikator for vældaktivitet.

Den er noget afhængig af, at terrænet holdes åbent ved græsning, men kan klare sig i lang tid efter, at græsning er ophørt.

Flottest udviklet er den bl.a. i østjyske ådale med vældpåvirkening.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: