Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Poul Evald Hansen
    Foto: Poul Evald Hansen

Atlas

: Hvas Avneknippe overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Kraftig plante, som er 1-2 meter høj og flerårig.

Den har lange tykke jordstængler.

Stråene er trekantede foroven.

Bladene er 8-15 mm brede, blågrønne og med skarp savtakket rand, som man kan skære fingrene til blods på.

Toppen er smal, sammentrængt, 30-70 cm lang og bestående af omtrent kuglerunde blomsterstande.

Småaksene er lysebrune og 2-3 blomstrede.

Nødden er ca. 3 mm og brunglinsende.

Hvas Avneknippe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karin Olesen

Variation

: Højden varierer efter voksestedet.

Forveksling

: Avneknippe ligner ikke andre planter i den danske natur, i alt fald ikke, når den er i blomst.

Vegetativt kan den ofte erkendes på afstand ved nærmest sveden, hvidlig-bleggul kulør, der stikker af fra den omliggende vegetation og undertiden kan erkendes på luftfotos.

Udbredelse

: Den er sjælden i Danmark, hyppigst i Østdanmark, f.eks. i Lyngby Åmose (sparsom) N. f. København, Porsemosen (ret sparsom) V. f. København, Holmegårds Mose (talrig) og Møn (talrig flere steder).

Bedst ser planten ud til at befinde sig på Bornholm, hvor den flere steder breder sig, og måske er i stand til at nyetablere sig fra frø.

Hvas Avneknippe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer august-september. Kan med nogen træning erkendes om vinteren på bevoksningernes kulør.

Tidsmæssig fordeling

af Hvas Avneknippe baseret på Naturbasens observationer:
Hvas Avneknippe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvas Avneknippe - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt, der danner tætte bestande ved hjælp af sin tykke, krybende jordstængel. Frøspredning er så vidt vides sjælden eller ikke forekommende i Danmark, med Bornholm som en mulig undtagelse.

Etymologi:

Slægstnavnet Cladium kommer af græsk klados=gren og sigter til den forgrenede blomsterstand.

Artsnavnet mariscus kommer sandsynligvis af lombardisk maresk=sumpet sted (jfr. marsk) sigtende til voksestedet.

Levested

: Våd, kalkholdig dyndbund. Vigtig indikator for vådt kalkkær. I Holmegårds Mose N. f. Næstved står den i store bestande, hvor den tidligere tørvegravning af sur sphagnumtørv har fritlagt underliggende stærkt kalkholdige mergellag.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Se især:

Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Den Virtuella Floran: linnaeus.nrm.se...cladmar2.jpg

De senest indberettede arter i Naturbasen: