:I blomst kan arten næppe forveksles med andre danske planter. Der er dog en vis overfladisk lighed med den sjældent forvildede Smalbladet Papyrus, der dog har smalt tenformede aks og står i meget tætte bestande, da den har kortere udløbere end Skov-Kogleaks www.fugleognatur.dk/gallery...
Vegetativt er der forvekslingsmuligheder med Tykasket Star, Kæmpe-Star og måske Knippe-Star. Men de 2 sidste er tueformede og Tykakset Stars blade er mørkgrønne-blågrønne på oversiden, ikke græsgrønne.
Skov-Kogleaks er vegetativt karakteristisk ved at vokse med ret spredstående, kraftige friskgrønne skud.
Udbredelse
:Den er temmelig almindelig i store dele af Østjylland, Øerne og Bornholm, sjældnere i Vest- og Nordjylland. Den mangler næsten på Lolland-Falster.
Årten kan lokalt i skove og skovagtige moser m.v. være meget dominerende og næsten enerådende over betydelige arealer.
Hvornår ses den?
:Skov-Kogleaks blomstrer juni-juli. Den kan erkendes vegetativt det meste af vækstsæsonen på sine kraftige, lysegrønne blade og skud og krybende jordstængel.
Tidsmæssig fordeling
af Skov-Kogleaks baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig halvgræs, der er bestanddanende med sin kraftige, krybende jordstængel. Der er ret stor afstand mellem løvskuddene fra jordstænglen, typisk 15-20 cm. eller mere.
Blomsterne bestøves ved vindens hjælp- Frugterne (nødderne) er ca. 1 mm. lange og spredes med vinden, vand eller evt. med dyr.
Levested
:Det typiske voksested er skovmoser og lidt fugtig skov, men den kan også findes i enge m.v.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.