Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Allan Kristoffersen
    Foto: Allan Kristoffersen

Atlas

: Tråd-Star overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stænglen er but trekantet og indtil 1 meter høj. Jordstænglen er grov og med lange udløbere. Skuddene står i grupper, evt. i en meget løs tuestruktur.

Bladene er kortere end stænglerne og blågrå på begge sider, og trådsmalle; De er kun ca. 2 mm brede og ofte indrullede, så de fremtræder helt trådformede. Bladskederne trævler efterhånden netformet op, det ses ofte tydeligt foroven på bugsiden.

Blomsterstanden har indtil 3 oprette, rødbrune, smalt lancetformede hanaks øverst og derunder indtil 3 oprette ægformede til kort cylinderformede hunaks, hvor det nederste er korstilket, de øvre siddende.

Skedehindetilhæftnngen er but-afrundet og ca. så lang som bred.

Frugthylstret er gråhåret og med et ca. 1 mm langt, kløftet næb.

Tråd-Star
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lasse Werling

Variation

: Tråd-Star står ret tit i rent vegetative bestande, som aldrig kommer i blomst.

Forveksling

: I blomst bør den ikke kunne forveksles med andre planter: de tykke, korte hunaks i forening med de grågrønne trådformede, smalle blade.

Vegetativt kan den kendes fra Næb-Star på, at bladene er tydeligt smallere, helt trådformede og oftest sammenrullede (længdefoldede hos Næb-Star). Desuden har den ikke de svampede, oppustede bladskeder, som Næb-Star har. Tråd-Stars blade er blågrønne på begge sider; Næb-Stars blade er grågrønne på oversiden og grønne på undersiden.

Fin Kæruld (meget sjælden i Damark) i vegetativ tilstand kan ligne, men har ikke netformet optrævlede bladskeder.

Udbredelse

: Temmelig sjælden til hist og her i det meste af landet.
Tråd-Star - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer juni-juli. De smalle grågrønne, trådformede blade kan erkendes det meste af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Tråd-Star baseret på Naturbasens observationer:
Tråd-Star - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tråd-Star - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt som de fleste andre halvgræsser. Vand- og evt. dyrespredning. Oftest bestanddannende, og ikke sjældent i rent sterile bestande.

Levested

: Mest i fattigkær i hængesæk og på indersiden af rørsumpen.

Den forekommer dog ikke helt sjældent i rigkær, men sådanne steder er den sandsynligvis ofte et levn fra tidligere tider, hvor kærene var mere næringsfattige. I rigkær er den ofte rent vegetativ. Jeg har dog en enkelt gang set den som pionerplante i kalkkær i Hedeland, Høje-Tåstrup.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Se især:

Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: