:En star af ensaksgruppen, hvor aksene er hunlige med nogle få hanblomster ved basis. Den vokser i små, tætte tuer. Stænglerne bliver indtil 40 cm. lange og aksene er korte, næsten kugleformede og har frugterne strittende ud, så de bliver tydeligt stjerneformede.
Aksene er 3-5 i tal og mere eller mindre adskilte. Støttebladene er korte, næsten rudimentære bortset fra det nederste, der er op til 1 cm. langt.
Løvbladene er lidt kortere end stænglerne, rendeformede og grønne.
Frugtens næb er ca. 1 mm. langt, to-kløvet og lidt tandet foroven.
Skedehindetilhæftningen er kun ca. 1 mm. lang og bredt afrundet.
:Spidskapslet Star har lang skedehindetilhæftning: ca 2 x så lang som bred, og tættere siddende aks, hvor frugterne ikke er udpræget stjerneformet strittende. Desuden har Spidskapslet Star en tværgående fure på frugthylstret.
Pigget Star og Mellembrudt Star har anderledes frugtstand uden stjerneformet strittende frugthylstre og skedehindetilhæftning, der er tydeligt længere end Stjerne-Stars meget korte. Desuden gror de sædvanligvis under langt tørrere og mere næringsrige forhold end Stjerne-Star.
Grå Star, der ofte gror på samme biotoper, har småaks, hvor frugterne ikke er stjerneformet strittende, og gennemgående grågrønne farver.
Udbredelse
:Almindelig på Bornholm, og i Jylland bortset fra Østjylland, hist og her i Nordøstsjælland, ellers sjælden.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Stjerne-Star baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
