:Den vokser i ret fåstænglede tuer med indtil 30 cm. høje strå, der bærer smalle, rendeformede blade.
Blomsterne sidder samlet i et hoveder for enden af strået og dets sidegrene og er lyst gullighvide og med 2 støvfang (grifler) Blosterbørserne har små nedadvendte torne og bliver siddende på frøet og bevirker, at den kan spredes af dyr.
Karakteristisk for slægten er, at den nedre del af griflen er fortykket og bliver siddende ved frugtmodningen som et spidst næb på frugten.
:Hvid Næbfrø er en karakteristisk plante i blomst. Brun Næbfrø har krybende jordstængel med udløbere og kortere 10-20 cm. høje strå med brune, aflange blomsterhoveder www.fugleognatur.dk/gallery... .
Udbredelse
:Temmelig sjælden på egnede voksesteder i Jylland, sjælden på Øerne.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-august.
Tidsmæssig fordeling
af Hvid Næbfrø baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig halvgræs med vindsbestøvning af blomsterne og spredning især med dyr.
Etymologi:
Rhynchospora er af græsk rhynkhos-næb og spora-frø sigtende til frugtens udseende med den blivende nedre del af griflen, der bliver siddende som et næb på frugten.
Alba betyder hvid på latin. Det danske artsnavn og slægtsnavn er helt analogt.
Levested
:Fugtig hede, fattigkær og hængesæk af tørvemosser i højmoser.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
