:Håret i alle dele: blade, frygthylstre, dækskæl o.s.v., se dog beskrivelsen af variation.
Den har krybende jordstængel og skuddene står enkeltvis eller i meget løse tuer.
En star af hanaks-hunaks-typen med 1-3 ret smalle, et par cm. lange hanaks i spidsen og 2-3 indtil 4 cm. lange ret tykke og ret fjerne hunaks nedenfor.
Frugthylstrene har kraftigt, kløvet næb og er hårede.
Den kan undertiden danne "falske stængler" hen på sæsonen, hvor bladskeder danner mere eller mindre rørformede forlængelser.
:Den findes både i en form, der vokser tørt langs veje etc. og en form, der vokser fugtigt. Den fugtigt voksende form er ikke nært så håret på bladene som den tørtvoksende, men man kan altid finde hårede partier, typisk omkring blaskederne, skønt store dele af bladfladerne så her er relativ glatte og hårløse. Fugtigbundsformen har hårede frugthylstre som den tørt voksende form.
Forveksling
:Ingen, når man bemærker hårede partier på blade og de hårede bladskeder og frugthylstre.
Udbredelse
:Almindelig i store dele af landet, dog ret sjælden i Vest- og Nordjylland.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer i maj-juni, og kan ses meget af året, da den har en tendens til at være vintergrøn.
Tidsmæssig fordeling
af Håret Star baseret på Naturbasens observationer:
:Som de fleste andre halvgræsser er den fleråring og har vindbestøvning af blomsterne.
Etymologi: Hirta - håret. Om slægtsnavnet se f.eks. under skov-Star.
Håret Star optræder ofte som pionerplante ved nye søer og på vandlidende arealer.
Levested
:Håret Star findes både voksende på tørre biotoper langs vejkanter og på skråninger og findes også mere eller mindre ruderalt. Den er ret udpræget kulturbegunstiget.
Den findes dog også almindeligt voksende i en mindre håret form i fugtigt terræn; også her optræder den i ret udpræget grad som pionerplante.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
