:Stænglerne er indtil 120 cm lange, skarpt trekantede og påfaldende stive og ru.
Stiv Star står i store, kraftige iøjnefaldende tuer, der snart bliver hævet op med en tørveagtig sokkel bestående af rødder og henfaldende plantemateriale.
Ved basis af stænglen er der iøjnefaldende strågule, sylespidse lavblade.
Bladene er intil 6 mm brede, blågrønne på begge sider, kortere end stænglerne; hen på sommeren fremtræder de dog ofte lige så lange eller længere. Bladskederne trævler op netformet ved spaltning.
Skedehindetilhæftningen er ca. 2 gange længere end bred og spids.
Blomsterstanden har 1-2 ca. 5 cm lange sortbrune hanaks i spidsen og nedenunder 2-4 ca. 6 cm lange ten- til cylinderformede hunaks.
Både de hanlige og hunlige dækskæl er spidse, men ikke egentligt brodspidsede.
Hunblomsterne har 2 støvfang og frugthylstrene er flade, ikke trekantede.
:De høje, kraftige tuer uden udløbere i forbindelse med de våde voksesteder indskrænker forvekslingsmulighederne, i alt fald når der er blomsterstande til stede.
Sandsynlige forvekslingsmuligheder er kun Tue-Star (Carex caespitosa) og Knold-Star (Carex nigra ssp. recta).
Tue-Star har friskgrønne-græsgrønne blade (ikke blågrønne som hos Stiv Star) og en meget spinklere og mere graciøs blomsterstand med kun 1 hanaks og ca. 2 hunaks. Aksene er meget spinklere og både de hanlige og hunlige dækskæl er afrundet-butte, ikke spidse. Tue-Stars skedehinde er but-afrundet og højst lidt længere end bred. Tue-Star har nærmest rødbrune lavblade ved stængelbasis, ikke strågule som hos Stiv Star.
Knold-Star har kort, afrundet skedehindetilhæftning, højst lidt længere end bred, ikke 2 x længere end bred og tilspidset som hos Stiv Star. Knold-Stars blade er kun ca. 3 mm brede og har både hanlige og hunlige dækskæl, der er afrundet-butte, ikke spidse. Knold-Star har ikke netformet optrævlende bladskeder.
Top-Star har ofte større tuer end Stiv Star, men dens blade er rendede, og blomsterstanden er helt anderledes: af ensakstypen uden særskilte han- og hunaks.
Trindstænglet Star har aks af ensakstypen og meget svagere tuer.
Udbredelse
:Almindelig i Østdanmark, aftager i hyppighed mod vest og er temmelig sjælden i Midt- og Vestjylland.
Hvornår ses den?
:Blomstrer maj-juni. De kraftige tuer er lette at spotte i det meste af vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Stiv Star baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
