Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Birgit Knudsen
    Foto: Birgit Knudsen
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Martin Liebermann
    Foto: Martin Liebermann

Atlas

: Blågrøn Kogleaks overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Blågrøn Kogleaks er karakteristisk blågrøn og i reglen ca. meterhøj (bliver næppe over 1,5 meter).

Planten er tæt bestanddannende og har en krybende jordstængel, hvorfra der udgår stængenskud, der er stort set uden løvblade, men har ret reducerede blege til rødbrune lavblade ved grunden. - Den eneste rest af løvblade er mellemblad lidt oppe af stænglen, der stort set er reduceret til en bladsked.

Stænglerne er ofte, men ikke altid lidt krumbøjede, modsat Sø-Kogleaks.

Hos undervands- og i nogen grad hos sumpformer på lavt vand - udvikles lange, smalt båndformede, lysegrønne blade med tydeligt mønster af rektangulære celler.

Blomsterstanden består af ca. 1 cm. lange ægformede aks, der er dels siddende og dels sidder i stilkede småknopper. Blomsterstanden har et tydeligt støtteblad på 4-6 cm. og en del reducerede, skælagtige støtteblade.

Dækskællene er blege til mat rødbrune og med kraftigere farvede rødbrune papiller eller pletter. De bærer en kort brod, ser sidder i forlængelse af en svagt markeret midterribbe, der tit ikke umiddelbart kan erkendes visuelt.

Blomsten har 2 støvfang og støvfangene er glatte i spidsen.

Blågrøn Kogleaks
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Torben Ebbensgaard

Variation

: Planten er meget variabel og kummerformer ses også.

Forveksling

: Den eneste svære forvekslingsmulighed er med Sø-Kogleaks.

Sø-Kogleaks mangler den grålig-blågrønne farvekomponent og er rent mørkegrønne. Søkogleakses dækskæl er uden rødbrune pletter, med en længere brod og oftest med en tydeligt markeret lys midtribbe. Sø-Koglekaks har blomster med 3 støvfang og støvfangene er hårede i spidsen.

Med lidt øvelse og erfaring kan de 2 arter let kendes fra hinanden på stænglens farve, også på afstand.

Udbredelse

: Almindelig - meget almindelig kystnært og ved beskyttede kyster, laguner m.v. - og efterhånden også almindelig i indlandet, hvor der er saltpåvirkling eller højt elektrolytindhold.
Blågrøn Kogleaks - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blågrøn Kogle blomstrer juni-juli, og kan erkendes på stænglens farve i det meste af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Blågrøn Kogleaks baseret på Naturbasens observationer:
Blågrøn Kogleaks - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blågrøn Kogleaks - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig, bestanddannende halvgræs med krybende jordstængel og kraftig vegetativ formering.

Blomsterne har vindbestøvning. Frugterne er nødder, der typisk spredes med vand og evt. ved at blosterbørsterne hager til dyrpelse og fjerdragter.

Arten er økologisk vigtig i strandrørsumpen. Den vokser ofte med vanddækkede nedre dele.

Planten artsnavn tabernaemontani er efter Jacob Theodor Tbarnaemontanus (ca. 1529-1590), som blandt andet skrev bøger om urter.

Levested

: Saltpåvirkede strandenge og strandrørsumpe og også i indlandet, hvor der er saltpåvirkning, f.eks. ved regnvandsbassiner ved veje, eller af andre grunde højt elektrolytindhold.

Den ses ofte - og langt hyppigere end Sø-Kogleaks - som pionerart ved nygravede søer.

Planten ses med stigende hyppighed i rodzoneanlæg, hvor den p.g.a. af sin salttolerance og kraftige vækst kan spille en betydelig rolle.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 2006 - ISBN 87-87746-07-7.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: