:Der er betydelig forskel i planternes højde og frodighed. Der er ret stor forskel på, hvor tueformet væksten er.
Forveksling
:Især kraftige planter kan let forveksles med Kær-Star (Carex acutiformis). Men Nikkende Star har 2 støvfang og flade frugthylstre (3 støvfang og trekantede hos Kær-Star). Kær-Star har en lang og spids skedehindetilhæftning, der i reglen er mindst 2 x så lang som bred (kun højst lidt længere end bred hos Nikkende Star).
Kær-Star har langt brodspidsede dækskæl på hunblomstrene/frugthylstrene (butte/svagt tilspidsede hos Nikkende Star).
Tykakset Star har tydeligt tilspidsede dækskæl på hun- og hanblomster. Det er hurtigst og lettest at kende Tykakset Star på, at den har tydelige, ophøjede tværribber på bladskederne, så der fremkommer en struktur, der ligner små rækker af mursten. Nikkende Star har ikke disse tværribber.
Udbredelse
:Hist og her til temmelig almindelig i Østdanmark, ellers temmelig sjælden. Men hyppigheden er sikkert undervurderet, da den forveksles med især Kær-Star.
Hvornår ses den?
:Blomstrer maj-juni. Den kan være svær at kende på afstand uden for blomstringstiden, men kan evt. spottes på de påfaldende lange mørkegrønne blade, der ofte helt eller delvis skjuler stænglerne.
Tidsmæssig fordeling
af Nikkende Star baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig urt som de fleste andre halvgræsser. Vindbestøvning og vand- og dyrespredning.
Levested
:Bestanddannende på næringsrige enge etc. Er særligt hyppig, hvor der er trykvands- eller vældpåvirkning som i ådale.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
