Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Knud N. Flensted
    Foto: Knud N. Flensted
  • Fotograf: Birgit Knudsen
    Foto: Birgit Knudsen
  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang

Atlas

: Vår-Star overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En lille, normalt kun omkring 10 cm høj star, hvis stængler dog sommetider strækker sig noget hen på sæsonen og undtagelsesvis kan blive indtil 30 cm.

Vår-Star hører til den gruppe af starslægten, som har særskilte han- og hunaks. Der er altid 1 brunt, kølleformet 10-15 mm langt, kortstilket hanaks, hvorunder sidder 1-2 (sjældent 3) ægformet aflange, kortstilkede til næsten siddende hunaks.

Den har korte udløbere, og skuddene står ikke sjældent i korte rækker, og ellers i løse tuer.

Bladene er altid kortere end stænglen; de er dels nærmest grundstillede, dels sidder der nogle få på den nedre del af stænglen.

Støttebladene i blomsterstanden er foroven skælagtige; det nederste er dog mere løvbladsagtigt og indtil 3 cm langt og med en knap 1 cm lang skede.

Frugthylstret er 2-3 mm langt, ribbeløst og håret.

Frugternes dækskæl er for hanblomsternes vedkommende 4-5 mm lange, tilspidsede og rødbrune med en lys midtribbe; hunblomsternes dækskæl er kun ca. 3 mm lange og forlænget med en tydelig brod.

Et ganske godt vegetativt kendetegn er, at den har nogle få tydelige tværnerver på bladskedens rygside - en karakter som de noget lignende Bakke-, Lyng- og Pille-Star ikke har.

Vår-Star
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Birgit Knudsen

Variation

: Der er ret betydelig variation i de blomsterbærende stænglers længde.

Forveksling

: Vår-Star hører til hanaks-hunaks gruppen inden for Star-slægten. Og her er den i en gruppe af små, ret lignende arter:

Pille-Star, Lyng-Star og Bakke-Star har ikke tydelige tværribber på bladskedens rygside.

Pille-Star og Bakke-Star er rent tueformede uden korte udløbere.

Lyng-Star og Bakke-Star har kun skælagtige støtteblade i blomsterstanden og ikke det nedre løvbladsagtigt.

Udbredelse

: Den forekommer hist og her til temmeligt sjældent på passende biotoper på Øerne, Bornholm og i Østjylland - og er ellers sjælden eller manglende. Den er i kraftig tilbagegang p.g.a. eutrofiering og ophør af græsning.
Vår-Star - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Vår-Star blomstrer maj-juni - og er ret svær at få øje på, især uden for blomstringstiden.

Tidsmæssig fordeling

af Vår-Star baseret på Naturbasens observationer:
Vår-Star - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vår-Star - månedlig fordeling

Biologi

: Som de fleste andre halvgræsser er Vår-Star en flerårig urt med vindbestøvning. Frugterne spredes formentlig med dyr.

Carex er det gamle latinske navn for star og starlignende planter.

Star beslægtet med tysk starr har rod i "stiv" og sigter til slægtens arters ofte stive og hårde blade.

Caryophyllea betyder nellikeagtig og sigter til, at aksenes dækblade har omtrent samme farve som kryddernelliker, der på græsk hedder karyophyllon.

Levested

: I tør, lav, åben vegetation på græsheder, overdrev, skrænter og gravhøje.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser 2. udgave, BFNs forlag 2006 - ISBN 87-87746-07-7.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, M. Skytte Christiansen, 1958 (intet ISBNnr.)

De senest indberettede arter i Naturbasen: