:Vingefang: 35-50 mm. Hos hannen er forvingerne bleg gule, med lyserød kant, og en stor plet der er mørk og lyserød. Forkroppen er også bleg gul. Bagvingerne som er hvide, ser beskidte ud, da de er fyldt med små pletter, som har samme farve som de mørke bånd ude i vingekanten. Også bagvingerne har en plet, men den er kun mørk.
Hunnen har orange forvinger, og orange bagvinger, der ser ud somom de er overhældt med mudder. Bagkroppen er orangestribet.
Larven er mudderfarvet, med lyse børster og ryglinie.
:Hannen er meget let at skræmme op om dagen, i åbne områder, hvor den ofte er talrig. Hunnen er meget sværere at finde. Larven lever, som de fleste andre bjørnespindere, af hvad den nu kan få fat i.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.