Pragtugler (Erebidae)

Familien Erebidae består af de "quadrifine" ugler, dvs hvor ribben M2 i udspringer nær M3 fra bagvingens midtcelle. Det er en meget stor familie, som på verdensplan omfatter 25.000 arter. Familen omfatter også bjørnespindere (Arctiinae) og penselspindere (Lymantriinae), som traditionelt er blevet regnet som selvstændige familier. Der er fundet knap 100 arter i Danmark.

Der er stor variation i form og størrelse inden for familien. Den mindste danske art, Hypenodes humidialis, har et vingefang på blot 14-15 mm, mens den største,

Blåt ordensbånd, Catocala fraxini, har et vingefang på 8-9 cm!

Eksempler på artsgrupper inden for Erebidae:

Næbugler og snudeugler (Hypeninae og Herminiinae - 6 hhv. 9 arter i Danmark) har palper der stikker frem som et "næb" eller en "snude".

Bjørnespindere (Arctiinae - ca. 30 arter i Danmark) har et lydfrembringende organ på forkroppen, et såkaldt tymbal-organ.

Det fungerer som en membran, der kan bukkes, hvorved der opstår et eller flere klik

(på samme måde som låget på et syltetøjsglas frembringer en lyd når der trykkes på det).

Da mange bjørnespindere har kraftige farver og derved signalerer, at de smager grimt, menes lyden, som ligger i ultralydsområdet, at være en slags advarsel til flagermus om at holde sig væk.

Larverne kan være kraftigt behårede, f.eks. larven af Brun bjørnespinder (Arctia caja), hvoraf det danske (og latinske) familienavn stammer. Nogle arter er temmelig specifikke i værsplantevalg, f.eks. Blodplet (Tyria jacobaeae, som især lever på Eng-brandbæger. Andre er mere bredspektrede i deres valg af værtsplante.

De danske arter er fordelt på 2 triber:

Lavspinderne (Lithosiini),hvor larverne lever af lav og alger og de egentlige bjørnespindere (Arctiini), hvor larverne lever på forskellige urteagtige planter.

Herudover er der gjort et enkelt fund af Dysauxes ancilla, som tilhører triben Syntomini.

Penselspindernes (Lymantriinae - 13 arter i Danmark) larver har hårduske eller "pensler" på kroppen, hvorfra det danske familienavn stammer. De fleste lever på forskellige træer og buske.

De voksne sommerfugle har brede vinger og kraftigt behårede ben. Snablen er reduceret eller mangler helt - de voksne sommerfugle tager ikke føde til sig.

Hannernes antenner er fjerformede - de kan opfange duften af en parringsvillig hun på lang afstand.

Hunnerne hos enkelte arter (Slægten Orgyia) er vingeløse.

Ordensbånd (Slægten Catocala - 9 arter i Danmark) er godt kamoflerede når de sidder med vingerne taglagt i hvilestilling; hvis de skræmmes op kommer deres flot farvede bagvinger til syne.

Litteratur:

Skat Hoffmeyer, 1960: De danske Spindere.

Skat Hoffmeyer, 1962: De danske Ugler.

Nils Hyden m.fl., 2006: Fjärilar. Ädelspinnare - tofsspinare (Nationalnyckeln).

Peder Skou, 1991: Nordens Ugler (Danmarks dyreliv, bd. 5).