:Pragtbjørn hører til den familie, som hedder pragtugler (Erebidae). Vingefanget kan blive op til 29-42 mm.
Forvingerne er smalle, hvide eller cremefarvede med et variabelt mønster af adskillige
små sorte pletter anbragt mellem de lidt større skinnende røde pletter. Nogle gange er både de røde og de sorte pletter løbet sammen som tværbånd. Bagvingerne er brede, hvide, med en uregelmæsig sort kant langs den ydre rand og to sorte markeringer i midten af cellen.
Hoved og bryst varierer fra cremefarvet til brungul, med det samme mønster som
vingerne. Antennerne er lange og monofiliforme, dvs. at hvert segment er forholdsvis
ensartet i størrelse og afrundet. Bughulen er glat, med en hvid baggrund.
Larven er vorteagtig, mørkebrun eller grålig, med totter af grå hår, en orange tværlinje på hvert segment, og en bred hvid linje langs ryggen og to andre smallere hvide sidelinjer. Modsat mange andre arter af natsommerfugle, som er helt forskellige som larver og voksne, så ligner larven den voksne ved, at den har de samme farver.
(Obs! Indsat foto er fra Lepiforum.org, da den ikke kan findes i DK).
lepiforum.org...Utetheisa_pulchella
:Udbredelsen er stor, og strækker sig fra Sydeuropa, hele Afrika til den sydlige kyst af den Arabiske halvø, Tyrkiet og Central- og Sydasien. I Danmark er den en tilfældig tilflyver.
Hvornår ses den?
:Pragtbjørnen flyver om dagen og natten, og kommer til lys.
Tidsmæssig fordeling
af Pragtbjørn baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den polyfage (altædende) larve lever på en række af urteagtige planter, først og fremmest på forglem-mig-ej (Myosotis), slangehoved (Echium), lancet-vejbred (Plantago lanceolata), og oksetunge ( Anchusa-arter).
Som larve ophober de en del giftstoffer igennem føden. Det gør, at de er giftige og uspiselige for fugle. Giftigheden føres videre til det flyvefærdige eksemplar. De farverige vinger signalerer netop advarsel/fare.
Levested
:Den lever gerne på åbne tørre arealer som eks. enge eller i parker.
De eksemplarer, der overvintrer i Europa, er i larvestadiet. De voksne kan her ofte findes i 3 generationer. I milde vintre i temparerede egne og typisk i Middelhavsområdet overvintrer denne art som puppe.
Forpupningen sker på jorden tæt på værtsplanterne, sædvanligvis på nedfaldne blade og død vegetation, eller på stykker af bark eller gammelt træ. Voksne af denne multivoltine art (flere generationer pr.år) er sædvanligvis fremme fra marts til tidlig november i tre generationer om året, men i troperne formerer de sig hele året.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.