:Vingefang: 35-51 mm. Stor Lavspinder har som voksen kønsdimorfi, hvilket betyder at de to køn er meget forskellige i udseende. Hunnen er klart den største, med et vingefang på op til 51 mm. Dens forvinger er gule med to sorte pletter, bagvingerne er hvide eller flødefarvede. Hannen, som er noget mindre end hunnen, har lysegrå forvinger, som langs vingesømmet er mørkegrå. Ved forvingeroden har den desuden et mindre sort og orange område. Bagvingerne er som hos hunnen hvidlige til flødefarvede. Forkroppen er orange.
For begge køn er det i øvrigt gældende, at begge vingepar er meget smalle, hvilket er et godt kendetegn for alle lavspindere.
:Kan ved første øjekast ligne et par af de andre lavspindere i udseende, men Stor Lavspinder er mindst dobbelt så stor som disse.
Udbredelse
:Arten har i Danmark ofte været en ret sjælden art, der periodevis har haft bestande, men ofte har den kun været her på træk. I de senere år har den dog fået etableret en fast bestand på Lolland-Falster-Møn, Sydfyn og Bornholm, og den ses regelmæssigt længere "oppe" i landet.
Hvornår ses den?
:Imago flyver i juli-september, larven kan findes overvintrende fra september til juni.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Lavspinder baseret på Naturbasens observationer:
:Imago, som er meget sløv, og ofte "spiller død" når den forstyrres, kommer ivrigt til lyslokning. Hunnen ses undertiden på sukkerlokning, også selvom den har reducerede munddele, og derfor ikke kan indtage føde.
Larven lever overvintrende på flere forskellige laver på enten nåle- eller løvtræer. I Danmark foretrækker den tilsyneladende laver på Skovfyr.
Levested
:Arten findes på et bredt udvalg af forskellige biotoper, men kræver dog tilstedeværelse af laver på enten løv- eller nåletræer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
