:Vingefang: 34-43 mm. Forvingen er brun med sorte mønstre. Bølgelinien ved vingesømmet er meget kantet. Bagvingen er hvid med tydelige, sorte vingeribber og en mørk skygge langs vingesømmet.
:Bølgelinien ved forvingens vingesøm variere en del i skarphed.
Forveksling
:Arten kan forveksles med sin slægtning Mniotype satura, som er almindelig her i landet. Dog kun når arten sidder i hvile med forvingerne klappet ned over bagvingerne, da satura har grå bagvinger, hvor adusta har hvide. Adusta kan også forveksles med den - i Danmark - indslæbte art Mniotype solieri, men denne mangler adustas takkede bølgelinie. Arten kan derudover også forveksles med Mamestra thalassina, men kendes fra denne ved thalassinas hårede øjne.
Udbredelse
:Arten er udbredt i det meste af Danmark, men den er lokal, og desuden fåtallig på lokaliteterne. Men især på Sydsjælland, Lolland-Falster-Møn og i Østjylland har arten (forholdsvis) mange lokaliteter.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er maj-juli, larven i juli-august.
Tidsmæssig fordeling
af Juni-Mosugle baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Adusta tiltrækkes både af lys- og sukkerlokning. Larven lever overvintrende på arter af gyldenris, lyng og bynke.
Levested
:Arten har i Danmark flere forskellige levesteder, men findes især på enge og andre åbne steder. Undertiden også i åbne skove.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
