Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl
  • Fotograf: Mikkel Lausten
    Foto: Mikkel Lausten
  • Fotograf: Jan  Speiermann
    Foto: Jan Speiermann

Atlas

: Østlig Takvinge overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 2.0

Kendetegn

: Vingefanget er på 52-68 mm. Både for- og bagvinger har spredte sorte pletter og gul-orange områder. Vingesømmet på bagvingerne er takket, med en kæde bestående af sorte og blå pletter. Undersiden er spækket med brune nuancer, hvilket skaber en perfekt camouflage når sommerfuglen sidder stille med sammenklappede vinger.
Østlig Takvinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Birger Lønning

Forveksling

: Østlig Takvinge kan ligne Kirsebærtakvinge, men denne har sort-brune ben, modsat Østlig Takvinge der har gule. Dertil er Østlig Takvinge mere varmt rød i grundfarven, hvor Kirsebærtakvinge er blegere. Både for-og bagvingekanten er bredere og lysere hos Østlig Takvinge. Inden for bagvingesømbåndet er Østlig Takvinge mere diffust tegnet, hvor Kirsebærtakvingens aftegninger er skarpere afgrænset. Dertil har Kirsebærtakvinge også tydelige gule halvmåner, som kun i enkelte tilfælde forekommer hos Østlig Takvinge. Bemærk dog at i de tilfælde hvor der hos Østlig Takvinge forekommer gule halvmåner, altid er tilfælde om svagere aftegninger, som på ingen måde kan sammenlignes med Kirsebærtakvingens tydelige skarpe halvmåner. På undersiden er Østlig Takvinge mere "kedeligt", i modsætningen til Kirsebærtakvinge der er langt mere gyldenbrun. På forvingekanten er den yderste sorte markering ofte anderledes formet på Østlig Takvinge. Hos Kirsebærtakvingen er slår denne et "bræk" ind ad, modsat Østlig Takvinge. Bemærk at dette dog ikke kan bruges til sikker ID, da der findes overgangsformer. Endelig har Kirsebærtakvinge en række gule små prikker langs sømkanten på forvingen der oftest passerer den yderste sorte markering. Prikkerne er næsten altid hvide hos Østlig Takvinge, og kun i meget sjældne tilfælde kan de tendere til gule. Det ses dog aldrig hos Østlig Takvinge at de fortsætter så langt ned af, som hos Kirsebærtakvinge.

Også Nældens Takvinge kan den forveksles med, men denne er betydeligt mindre, såvel som den er langt klarere og kontrastrig i farverne.

Udbredelse

: I Danmark er Østlig Takvinge mest en meget sjælden strejfer, der kommer fra øst og sydøst. Man må derfor formode, at der er størst chance for at finde arten i landets sydlige og østlige egne. Steder som Stevns, Nordsjælland, Falster og Bornholm. Specielt Nordsjælland er oplagt til eftersøgninger efter populationer, da arten findes en del steder i det sydlige Sverige. I marts 2014 er flere hanner af Østlig Takvinge set i Pinseskoven på Vestamager, hvilket kunne tyde på at en bestand har etableret sig i løbet af de seneste få år.

Der foreligger flere enkeltfund af strejfere i Danmark. Det første er gjort i Vemmetofte Strandskov (Faxe Ladeplads) i 1896. Her er Østlig Takvinge fundet igen i marts 2014. I 1901 blev et eksemplar fanget ved Randkløve på Bornholm. I 1979 blev endnu et eksemplar fanget samme sted. I 1954 havde arten et hyppighedsår i Østeuropa, hvorved hele 4 eksemplarer blev fanget (og endnu flere set) ved Saltuna på Nordøstbornhom på blot to dage. I den samme periode blev en Østlig Takvinge fanget ved Knudsker på den modsatte side af Bornholm.

Efter årtusindskifet er der pludselig gjort en del fund af Østlig Takvinge i Danmark, efter en større indflyvning fra Østeuropa i 2003. Her blev arten fundet i 4 eksemplarer ved hhv. Nordmarken (Læsø), Årsdale (Bornholm), Hesnæs (Falster) og Brøndby (Sjælland). Dertil er der også rygter om flere ubekræftede fund selvsamme år. I foråret 2004 blev arten også fundet på Amager Fælled, hvilket var første gang nogensinde arten blev fotograferet i Danmark i levende live. I sommeren 2004 blev der yderligere set et eksemplar ved Majbølle Nor på Lolland.

Først 7 år senere, i 2011, blev arten igen fundet i Danmark ved Ho (Vestjylland). De efterfølgende år, 2012 og 2013, blev der gjort flere fund ved bl.a. Pinseskoven, Sømarken Paradisbakkerne og Højerup. Især september 2013 var god for arten, hvor et pænt træk nåede ind over Danmark. Det resulterede i adskillige fund af Østlig Takvinge i Danmark i foråret 2014, hvor mange overvintrede dyr dukkede frem efter indflyvningen i 2013.

Den største indflyvning nogensinde i Danmark af Østlig Takvinge, fandt dog sted i sommeren 2014, hvor uanede mængder af arten væltede ind over landets grænser fra 8/7 og ca. en uges tid frem, og blev overalt i landet set fra Skagen i nord til Gedser i syd, og fra Blåvand i vest til Bornholm i øst. Dog faldt størstedelen af observationerne på Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm. Ligeledes fløj der uanede mængder af overvintrede Østlig Takvinge rundt over hele landet i foråret 2015, som resultat af den forrige sommers invasion.

Den efterfølgende sommer blev der fundet en del larvereder, bl.a. ved Børstingerød Mose, Allerød Sø og Dunkehuse i Nordsjælland, samt flere steder på Stevns. Desværre blev der næsten ikke set nogen voksne dyr i sommeren 2015. Blot 2 eksemplarer i Pinseskoven og et enkelt eksemplar i Bøtø Plantage blev observeret med sikkerhed. Dertil skal det nævnes at der også var rygter om andre fund hist og pist denne sommer. I foråret 2016 er der blot observeret 2 eksemplarer af Østlig Takvinge med sikkerhed i Danmark, hhv. ved Brødeskov i Nordsjælland og Flintinge Byskov på Lolland. Først i 2019 dukkede arten igen op i Danmark, hvor to eksemplarer blev fundet ved hhv. Røsnæs og Bornholm.

Østlig Takvinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Østlig Takvinge kan findes året rundt, da den allerede begynder at klække i juli, og (overvintrende) kan findes helt op i juni det næste år, som slidte individer. Larven kan findes i maj-august.

Tidsmæssig fordeling

af Østlig Takvinge baseret på Naturbasens observationer:
Østlig Takvinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Østlig Takvinge - månedlig fordeling

Biologi

: Østlig Takvinge tilbringer det meste af dagen med at flyve rundt blandt trætoppene, men bruger også meget tid på at sole sig på sten og stammer, eller suge udsivende safter fra sårede træer. Ikke sjældent kan den også ses direkte på jordoverfladen, hvor den suger mineraler af fugtig jord. Arten har en meget skjult levevis og kan derfor være svær at finde.

Larven lever bl.a. på Pil og Elm.

Levested

: Levestedet er åbne områder i løvskov. Den eneste kendte danske bestand lever i et sumpet område med pil og birk og store åbne lysninger.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Morten Top-Jensen & Michael Fibiger: Danmarks Sommerfugle, 2009.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: