:Vingefang: 29-34 mm. De smalle vinger og den forholdsvis kraftige, behårede krop gør, at denne art ligner uglerne af bygning. Forvingerne er mørkegrå og bagvingerne er mørkebrune, med et orange bånd og sort søm (rand/vingekant).
:Varierer i tegninger, hvor nogle individer har et brunt bånd på forvingen, mens andre bare er ensfarvede grå.
Forveksling
:Minder meget om birkedagmåler – som kan kendes på de skarpe, hvide forvingemærker og de savtakkede følehorn for hannens vedkommende. Ses bagvingen, har birkedagmåler ydermere en større og mere ulden midtplet, men for begge arter gælder det, at bagvingepletten ofte er trukket ud til en stregformet figur.
Udbredelse
:Arten forekommer forholdsvis sjældent i DK. På Sjælland er den i nyere tid fundet i Pinseskoven på Amager og er ikke fundet på Lolland-Falster-Møn i de sidste 50 år. Den optræder meget lokalt over resten af landet.
Hvornår ses den?
:Flyver i april. Larven kan findes fra maj til juli.
Tidsmæssig fordeling
af Aspedagmåler baseret på Naturbasens observationer:
Larven skiller sig fuldstændig ud fra stort set alle andre målere - ved at have 4 prolegs, og dermed i stedet ligner en ugle!
Levested
:I krat med bævreasp, på heder, i lyse skove og skovkanter. Søger ned omkring middagstid og sætter sig på fugtig underlag eller sten/grus, hvor der også er varme.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
