:Vingefang: 48-52 mm. Det er en stor ugle. Forvingerne er brede og brune eller mørkebrune med lyse mellemlinjer. Ringmærket er ret lille. Bagvingerne er rustrøde, men dette er svært at se, når den sidder i sin karakteristiske hvilestilling på sukkerlokning.
Larven er ca. 42 mm, med en blågrøn grundfarve, en tynd lys sidestribe, og et karakteristisk hævning (pyramide) med en gul/gullig spids, for enden af kroppen.
:Det mørke bånd midt på vingen, varierer i tydeligheden: nogle gange er den meget mørk, og andre gange virker den til at mangle.
Forveksling
:Pyramideuglen (pyramidea) kan let forveksles med den langt sjældnere art Amphipyra berbera, der først blev udskilt som en selvstændig art i 1968. Berbera kendes på, at ringmærket er lidt større end hos pyramidea. Desuden er forvingens mellemfelt smallere ved randen (= bagkanten) hos berbera.
Endnu en art ligner lidt pyramideuglen, nemlig Amphipyra perflua. Den skulle dog ikke kunne forveksles med pyramideuglen, da den har et tydeligt lyst yderfelt på forvingen. Desuden findes perflua sandsynligvis kun to steder i Danmark - Ræveskov ved Odense og Vindeholme på Lolland.
Udbredelse
:Pyramideuglen er udbredt og almindelig på øerne samt i Østjylland. Den er ikke nær så hyppig i Nordjylland og især i Vestjylland.
Hvornår ses den?
:Den voksne sommerfugl flyver fra sidst i juli indtil midten af september. Den kan dog også findes helt frem til midten af oktober, men da er eksemplarerne ofte meget slidte.
Tidsmæssig fordeling
af Pyramideugle baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
