Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans Henrik Larsen
    Foto: Hans Henrik Larsen
  • Fotograf: Stephan Lund
    Foto: Stephan Lund
  • Fotograf: Allan  Kristensen
    Foto: Allan Kristensen

Atlas

: Kommabredpande overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 2.0

Kendetegn

: Vingefang: 24-32 mm. Grundfarven er okkergul til brun. Både for- og bagvinger har adskillige hvide pletter på undersiden. Hannen har en aflang sort "komma-plet" placeret midt på forvingeoversiden, hvori en sølvfarvet duftskælplet træder markant frem.
Kommabredpande
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Høgh Vendelbo

Variation

: Vingerne kan være mørke ud mod vingesømmene, såvel som grundfarven kan variere en del i farvetonen.

Forveksling

: Kommabredpande kan let forveksles med Stor Bredpande, men adskilles fra denne på de store og fremtrædende hvide pletter på vingeundersiderne. Derudover har hannerne af Kommabredpande (modsat hannerne af Stor Bredpande) en tynd, aflang og hvid duftskælsplet midt i den sorte komma-plet på forvingeoversiden.

Udbredelse

: Kommabredpande var tidligere vidt udbredt på Øerne, med bestande på Lolland, Falster, Møn, Fyn, Bornholm og det meste af Sjælland. Arten begyndte dog at forsvinde hastigt fra sine østdanske lokaliteter allerede tidligt i 1900-tallet. Således blev det sidste fund af Kommabredpande gjort på Lolland i 1945 (Roden Skov), Falster og Møn i 1958 (Bøtø og Møns Klint), Fyn i 1959 (Snarup Mose). På Sjælland holdt Kommabredpande ud væsentligt længere. De sidste fund fra Midtsjælland blev gjort i 1914 (Skellingsted, Bildsø og Lyng), det sidste fund fra Københavnsområdet i 1927 (Bøllemosen), det sidste vestsjællandske i 1972 (Hønsinge og Jyderup Lyng) og det sidste sydsjællandske i 1976 (Spragelse Mose) I Nordsjælland, i området omkring Frederiksværk og Tisvilde, klarede Kommabredpande sig bedst. Her havde den mange bestande, hvor den klarede sig langt op i 1900-tallet. Imidlertid forsvandt den fra sin sidste lokalitet, Heatherhill, i 1991, og forsvandt derved også fra Sjælland. Året efter, i 1992, forsvandt Kommabredpande fra sin absolut sidste bestand på Øerne, Slusegård på Sydbornholm. Bornholm var ellers det sted uden for Jylland, at Kommabredpande havde klart sig bedst i Danmark. Her havde den utallige gode kystbestande på hele øen langt op i 1960erne. Bl.a. fandtes en talstærk bestand ved Svenskehavn endnu så sent som i 1990.

Kommabredpande har i Danmark altid været mest almindelig i Jylland, hvor der endnu findes en del bestande. Således er der gode og talrige bestande på Syddjurs, mellem Nørre-Snede og Tørring (omkring Gudenåen), på de Vesthimmerlandske Heder, i Thy, på vestkysten af Vendsyssel, mellem Ålbæk og Frederikshavn, og omkring Skagen. Derudover er Kommabredpande også endnu kendt fra Agersted v. Dronninglund, Lille Vildmose, Borup Hede, flere lokaliteter ved Karup, Knudskær v. Flyndersø og Kallesmærsk Hede, samt Samsø og Læsø.

Kommabredpande - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden starter normalt i den sidste uge af juli, og topper så i den første uge af august. De sidste slidte individer forsvinder i slutningen af august og starten af september.

Larvetiden er april-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Kommabredpande baseret på Naturbasens observationer:
Kommabredpande - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kommabredpande - månedlig fordeling

Biologi

: Kommabedpande søger gladeligt til mange forskellige blomster som tidsler eller kællingetand. Blåhat er ligeledes særdeles populær. Når den ikke parrer sig eller finder føde, solbader den på udvalgte genstande som strå, blade eller småsten, på den karakteristiske bredpandemanér med halvt udslåede forvinger og helt udslåede bagvinger. Flugten er hurtig og svirrende.

Æggene (som er det overvintrende livsstadie) lægges helst på Fåresvingel. Straks larverne er udklækket, bygger de et skjul af sammenspundne græsblade, hvorfra de sikkert kan fouragere.

Levested

: Tørre, sandede og ugødede åbne områder, som heder, klitter og overdrev. Tilsyneladende kunne Kommabredpande (på Øerne) tidligere træffes flere steder i tørvemoser, hvilket også er tilfældet med Lille Vildmose i Nordjylland.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: