:Vingefang 22-30 hos hannen og 23-28 hos hunnen. Hunnen er mere smalvinget og langt mere spidsvinget end hannen. Det er ikke let at beskrive en typisk A. tristella, da den varierer meget. Arten kan være gul eller brun i grundfarven, med eller uden midtstribe. Midtstrben kan være gul eller hvid, eller der kan være en ekstra stribe lanfs randen. Der kan være en antudning af ydre mellemlinje.
:Arten er utrolig variabel, og de mange former kan forveksles med forskellige arter.
Forveksling
:Ofte forveksles arten med A. selasella. Denne har dog en anden vingeform, og midtstriben er mod kanten mørkt afgrænset. Denne mørke afgrænsning findes, trods variationen, ikke hos tristella. Mørke tristella er også mørke mod randen, hvad selasella ikke er. Rødgule eksemplarer kan ligne P. luteella men luteellas vingeform er som selasellas og panden er uden fremspring. Dette kendetegn er let og pålideligt.
Udbredelse
:Arten er talrig overalt.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er slut juli til slut august.
Tidsmæssig fordeling
af Okkergult Græsmøl baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever i oktober.juni af græsser, f.eks. Bunke (Deschampsia) og Rapgræs (Poa), i spundne rør ved roden af planten. Rørerne er dannet langs med græsset og går op fra jorden. Efter overvintringen danner larven et langt, sækformet spind mellem visne græsstrå. Kun morgen og aften forlader den spindet for at æde. Den er fuldvoksen i juni og forpupper sig i en jordkokon mellem mos og græs.
Det voksne dyr hviler om dagen på græsstrå men kan let jages op - især i eftermiddags- og aftentimerne. Om natten kommer den til lys.
Levested
:Arten træffes overalt hvor der blot er den mindste smule græs.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.