:Vingefang: 38-48 mm. Den ligner i høj grad en humlebi. Både for- og bagvinger er gennemsigtige, pånær en kant der på forvingerne er tykkest ved vingespidsen og bliver tyndere, jo længere den arbejder sig væk fra vingespidsen.
Foruden dette er forvingernes midtcelle delt på langs. Også bagvingerne har en kant, som dog kun er et smalt bånd.
Forkroppen og det meste af bagkroppen er olivengrøn. De to midterste led i bagkroppen er iøvrigt rød-brune.
Larvens grundfarve er grøn, og som fuldvoksen er larven 45-55 mm lang. Hornet i bagenden af kroppen er lilla forneden, og spidsen er rød og/eller gul.
Spiraklerne (åndehullerne) er omgivet af en rød plet, der igen er omgivet af en tynd gul ring.
:Nogle imagines (voksne) kan have en mørkere grøn nuance som grundfarve, på for- og bagkrop.
Forveksling
:Bredrandet humlebisværmer kan utrolig let forveksles med sin nære slægtning, smalrandet humlebisværmer (H. tityus), der dog (i Danmark) kun findes i Jylland.
Bredrandet humlebisværmer har dog en langt bredere rand på forvingerne, og desuden har den – modsat H. tityus – en forvinge-midtcelle, som er delt på langs; tityus er udelt.
Udbredelse
:Arten er udbredt i hele landet, pånær Nordvestjylland.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra maj-juli. Larven ses fra starten af juni til starten af august.
Tidsmæssig fordeling
af Bredrandet Humlebisværmer baseret på Naturbasens observationer:
:Både bredrandet h. og smalrandet h. klækker begge med forvinger, der er dækket af et fint lag skæl. Disse falder dog hurtigt af efter de første vingeslag.
Bredrandet humlebisværmer er en dagflyvende aftensværmer, der allerede begynder at flyve midt på formiddagen og er mest aktiv indtil ved 13-tiden.
Begge arter lader til at være ret glade for syren, men de kan dog sagtens klare sig med vilde planter, som f.eks. mælkebøtte og slangehoved.
Vingeslagene er hurtige, så hurtige at de frembringer en hørbar summen, og arten kan med sin flyvemetode minde om en lille kolibri.
Larven findes primært på gedeblad, men nogle gange også på snerre.
Levested
:Bredrandet humlebisværmer lever i enge, haver, parker og andre steder med masser af sollys og en rig blomsterflora, der helst skal indeholde gedeblad og syren.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
