Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: karin gottenborg
    Foto: karin gottenborg
  • Fotograf: Max Woweries
    Foto: Max Woweries
  • Fotograf: Olav Pedersen
    Foto: Olav Pedersen

Atlas

: Dagpåfugleøje overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 52-65 mm. Oversiden er mørkerød med store øjepletter på begge vingepar. Øjepletterne gør sommerfuglen mere synlig, men virker skræmmende på især insektædende fugle. Undersiden er mørkmarmoreret i sorte, brune og grå farver, hvilken fungerer som camouflage, når sommerfuglen hviler med sammenklappede vinger.

Larven bliver op til 38-42 mm lang, og sort med små lyse pletter. Dens mest karakteriske træk er nok de ret store tornvorter, som er mere samlede som spir end man ser ved andre Nældearter. Larven har orange prolegs. Larverne lever selskabeligt - i starten i et fælles spind, men fra ca 10 mm skifter de plante, men lever dog stadig sammen. Ved hudskifte skiftes plante, og man møder indspundne, og delvist udgåede Nælder, hvor disse spind med små huder stadig sidder. Senere spredes larverne mere ud på et lidt større areal af Nælder. De sidder meget fremme i solen, men kan også sidst på dagen mødes siddende i tætte klaser på undersiden af blade. Hér kan de minde noget om Nældesommerfugls adfærd.

Dagpåfugleøje
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Sven Aage Hansen

Variation

: Sommerfugle har ofte dværgformer, og det samme kan forekomme hos Dagpåfugleøje. Øjepletternes størrelse kan desuden variere.

Larverne er ret ensartede i udseende gennem det meste af larvetiden

Forveksling

: Let genkendelig på øjepletterne, og den kan ikke forveksles med nogen anden sommerfugl. I flugten kan arten til gengæld forveksles med såvel Admiral som Sørgekåbe. Admiralen flyver dog generelt langt mere aktivt end Dagpåfugleøjet, hvorimod Sørgekåben gerne svæver endnu mere. Fordi den er så let at kende og vidt udbredt, er dagpåfugleøje en af 99 arter at se, før du bliver voksen.

Udbredelse

: Arten er almindelig og udbredt i hele landet, ligesom den findes i de fleste egne af Europa.
Dagpåfugleøje - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er juli-oktober og igen marts-juni efter overvintring (som Imago).

Tidsmæssig fordeling

af Dagpåfugleøje baseret på Naturbasens observationer:
Dagpåfugleøje - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dagpåfugleøje - månedlig fordeling

Biologi

: På vore breddegrader har Dagpåfugleøje normalt kun en generation om året. Efter endt vinterdvale dukker de sultne sommerfugle op i marts-april, hvorefter de lægger æg på Stor nælde i løbet af april-maj. Enkelte efternølere ses dog langt ind i juni. De nyforvandlede sommerfugle ses fra midten af juli - med en tydelig top sidst på måneden - og efter kort tids fødesøgning går sommerfuglene i vinterdvale. I visse år ses dog et kraftigt vestgående træk af Dagpåfugleøjer ult. juli - pri. august.

I enkelte tilfælde ses en fåtallig 2. generation i oktober, men det sker yderst sjældent, idet det kræver en yderst varm forsommer, således at larveudviklingen her allerede har været næsten gennemført inden Sankt Hans.

Dagpåfugleøjet overvintrer i bygninger og hule træer, og arten udmærker sig ved (trods total dvaletilstand) at kunne sanse eventuelle flagermus eller mus, som ellers lige vil have sig en godbid. Sker dette, flasher sommerfuglen sine pletter, ligesom den udsender højfrekvente skræmmelyde ved at gnide vingerne mod hinanden.

Det bør nævnes, at Hjortetrøst er en særdeles populær foderplante i felten, og i store bevoksninger af Hjortetrøst kan man være heldig at se i tusindvis af de mørke sommerfugle.

Levested

: Som en absolut habitat-generalist ses arten overalt, og da arten samtidigt trækker, kan den også findes i selv brændenælde-tynde områder som de vestligste klitrækker i Vestjylland. Den er en flittig gæst på havens sommerfuglebuske.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Pullin, A. S. (1987): Adult feeding time, lipid accumulation, and overwintering in Aglais urticae and Inachis io (Leptidoptera: Nymphalidae). J. Zool. Lond. 211: 631 -641

De senest indberettede arter i Naturbasen: