:Vingefang: 52-80 mm. Som hos de andre arter af egentlige spindere (Lasiocampidae) er quercuss krop (for- og bagkrop) tyk og kraftig. Hannen er rød-brun i grundfarven, hunnen er gul-beige. Begge køn har en tydelig, hvid plet (ringmærke) på forvingerne, samt et gult bånd på begge vingepar.
Den fuldvoksne larve bliver op til 80 mm lang. I sit unge stadie, har den blågrå krop med orange hår på ryggen. Med tiden bliver larven brun. De har hvide v-formede/pile-formede pletter langs siderne. Deres brune hår er i sektioner, adskilt af bare områder. Hovedet er samme farve som resten af kroppen.
:Der er stor variation i grundfarven. Formerne med grundfarverne mørk rød-brun (han) og gul-beige (hun) er klart de almindeligste, men der findes også grålige, lysebrune og mørkebrune varianter i Danmark. De enkelte abberanter findes ofte kun inden for begrænsede, geografiske zoner. Således finder man kun den flotte, olivengrønne variant i Vestjylland, og de rød-brune hunner i Nord-, Øst- og Sønderjylland.
Forveksling
:Kan forveksles med kløverspinder, Lasiocampa trifolii, men denne er mindre og mangler det gullige bånd på bagvingerne.
Larven kan især forveksles med kløverspinder, men egespinder har brunlige hår, og hvide v-formede pletter langs siderne, hvor kløverspinder er gul med hvide længdestriber i de bare områder.
Udbredelse
:Udbredt i hele landet, stedvis meget almindelig. På Fyn og Lolland-Falster er den dog ret fåtallig.
Hvornår ses den?
:Imago flyver fra juli-august. Larven kan ses fra september til juni.
Tidsmæssig fordeling
af Egespinder baseret på Naturbasens observationer:
:Om sommeren ses hannerne ofte flyve rundt om dagen i lynhurtigt tempo, i deres søgen efter uparrede hunner. Hunnerne sidder i lav vegetation, hvor de udleder feromoner for derved at tiltrække hannerne. Kun om natten flyver hunnerne; det er på dette tidspunkt, æglægningen foregår. Æggene lægges i store hobe på værtsplanterne, som er div. buske og småtræer. Larven overvintrer som lille. Artsnavnet (quercus) betyder eg, det er deraf, det danske navn er afledt. Det er dog ret misvisende, da arten aldrig er fundet på eg i Danmark og som regel afviser egeblade under kunstigt opdræt. I udlandet er navnet dog passende, da den lever på eg, og mange andre arter af løvtræer.
Levested
:Åbne områder som heder og overdrev. Mange steder findes den på halvåbent græsland med spredte buske og/eller småtræer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
