Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Elmer Pedersen
    Foto: Elmer Pedersen

Kendetegn

: Vingefang: 52-80 mm. Som hos de andre arter af egentlige spindere (Lasiocampidae) er quercuss krop (for- og bagkrop) tyk og kraftig. Hannen er rød-brun i grundfarven, hunnen er gul-beige. Begge køn har en tydelig, hvid plet (ringmærke) på forvingerne, samt et gult bånd på begge vingepar.
Egespinder
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dubbeld Samplonius

Variation

: Der er stor variation i grundfarven. Formerne med grundfarverne mørk rød-brun (han) og gul-beige (hun) er klart de almindeligste, men der findes også grålige, lysebrune og mørkebrune varianter i Danmark. De enkelte abberanter findes ofte kun inden for begrænsede, geografiske zoner. Således finder man kun den flotte, olivengrønne variant i Vestjylland, og de rød-brune hunner i Nord-, Øst- og Sønderjylland.

Forveksling

: Kan forveksles med Kløverspinder, Lasiocampa trifolii, men denne er mindre og mangler det gullige bånd på bagvingerne.

Udbredelse

: Udbredt i hele landet, stedvis meget almindelig. På Fyn og Lolland-Falster er den dog ret fåtallig.
Egespinder - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago i juli-august, larven fra september til juni.

Tidsmæssig fordeling

af Egespinder baseret på Naturbasens observationer:
Egespinder - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Egespinder - månedlig fordeling

Biologi

: Om sommeren ses hannerne ofte flyve rundt om dagen i lynhurtigt tempo, i deres søgen efter uparrede hunner. Hunnerne sidder i lav vegetation, hvor de udleder feromoner for derved at tiltrække hannerne. Kun om natten flyver hunnerne; det er på dette tidspunkt, æglægningen foregår. Æggene lægges i store hobe på værtsplanterne, som er div. buske og småtræer. Larven overvintrer som lille. Artsnavnet (quercus) betyder eg, det er deraf, det danske navn er afledt. Det er dog ret misvisende, da arten aldrig er fundet på eg i Danmark og som regel afviser egeblade under kunstigt opdræt.

Levested

: Åbne områder som heder og overdrev. Mange steder findes den på halvåbent græsland med spredte buske og/eller småtræer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Fibiger & Morten Top-Jensen: Danmarks Sommerfugle, 2009.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: