:Vingefanget er på 35-45 mm. Oversiden er mørkebrun, med et rødt, bugtet bånd indeholdende en kæde af sorte øjepletter, på hver vinge. Undersiden er mere lysebrun, med et rødt bånd på hver forvinge (også indeholdende sorte øjepletter), mens der på bagvingerne blot er nogle få øjepletter, hver omsluttet af en rød ring.
:Kan grundet sin karakteristiske over- og underside ikke forveksles med andre danske dagsommerfugle.
Udbredelse
:Skov-bjergrandøje er ikke hjemmehørende i Danmark, hvorfra 5 gamle fund er kendt. Det første daterede fund stammer fra Søllinge på Vestfyn, hvor en lettere affløjet han blev fanget i 1911. I 1934 blev et eksemplar fanget ved Greve Strand, ved København, i 1965 et eksemplar i Tranum, Nordøstjylland, og i 1979 blev endnu et eksemplar fanget på Christiansø, indtil videre det seneste danske fund. På Zoologisk Museum i København står et eksemplar fra "Refsnæs" v. Kalundborg (Refsnæs er det gamle navn for Røsnæs). Allerede i 1938 angiver Hoffmeyer & Knudsen at dette eksemplar er et gammelt fund, og det passer fint med at Strøm i 1891 skriver følgende om skov-bjergrandøje: "Angives at være taget i flere Exemplarer paa Refsnæs". Eksemplaret på Zoologisk Museum kan meget vel være et af af disse eksemplarer, og er i så fald fra før 1891. Langer skriver i 1958 at skov-bjergrandøje formentlig kun optræder som indslæbt og/eller som tilflyver i Danmark. Denne opfattelse bør man dog måske revurdere med de gamle angivelser fra Røsnæs, især da den i resten af Skandinavien også lever i lavlandet.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden i juli-august, larven fra september til juni.
Tidsmæssig fordeling
af Skov-Bjergrandøje baseret på Naturbasens observationer:
:Skov-bjergrandøje er en ivrig blomsterbesøger, der søger til et bredt udvalg af nektarplanter. Den ses ofte sole sig på sten, blade eller grene.
Larven overvintrer som klækningsklar i ægget. I Skandinavien lever den formentlig på Milliegræs, men længere sydpå i Europa angives adskillige andre græsarter som foderplanter.
Levested
:Skov-bjergrandøje er i Danmark kun fundet som strejfer, men i Sverige, hvor arten er hjemmehørende, lever den bl.a. i skovlysninger eller på små skovenge, hvor den optræder talrigt fra 1000 meters højde og opefter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
