:Vingefang: 26-33 mm. Hannens overside er mørk violblå med smal sort søm og ret fremtrædende, tynde mørke vingeribber. Hunnens overside er ensfarvet brun-chokoladebrun. Nogle hunner har en smule blåt bestøvning ved vingeroden. Undersiden er hos begge køn lysegrå med sorte pletter, men ingen orange sømmåner.
:Hannens grundfarve er som regel meget konstant på oversiden, men varierer lidt i den blå nuance. Hunnens overside varierer en del i den blå bestøvnings udbredelse, men langt de fleste hunner har kun ganske lidt blå bestøvning. Undersiden varierer ganske meget i antallet af pletter og pletternes størrelse. Helt pletløse individer ses undertiden. Dværgformer fremkommer også, som ikke er meget større end dværgblåfugle.
Forveksling
:Set fra oversiden, kan arten forveksles med flere af de andre blåfugle, men engblåfugl skælder sig ud, på sin mørkeblå grundfarve og de tynde mørke ribber, som kører ud – og ofte smælter sammen med årene. Argusblåfugl og foranderlig blåfugl har en himmelblå grundfarve, og almindelig blåfugl har en meget smal, mørk søm.
Undersidens karakteristiske tegning giver kun forvekslingsmulighed med dværgblåfugl, der som regel er meget mindre, har en mørkebrun overside, og en grålig underside (ligesom engblåfugl). Nogle gange kan farven være svær at bedømme, og så kan man kigge på pletterne. På bagvingen af engblåfugl, ligger den sidste plet i buen (fra halen mod hovedet) lavt, og er i samme niveau eller lavere end midtpletten på forvingeundersiden, hvor dværgblåfugls plet ligger højere end midtpletten. På forvingen plejer engblåfugls pletbue at følge vingens form, hvilket sjældent er tilfældet hos dværgblåfugl.
Skovblåfugl har en lyseblå underside, med meget tynde, vandrette pletter, og oversiden er skyblå, modsat engblåfugle hanners mørk violblå.
Udbredelse
:Engblåfugl var tidligere meget almindelig i Jylland, men er på blot 20 år forsvundet fra næsten 9/10 af sine lokaliteter. På Samsø har arten stadig flere gode lokaliteter. Den findes stadig i små populationer på Læsø. Den findes endnu nogle få steder på Bornholm. På Sjælland findes engblåfugl i dag kun på Jægerspris Skydeterræn hvor den er fåtallig, og hvorfra den desværre nok vil forsvinde indenfor nær fremtid. Engblåfugl er (på Sjælland) tidligere fundet meget talrigt overalt i Tisvilde-området og Halsnæs ved Frederiksværk, Nordsjælland, og langs Sejerø-bugten inkl. Sjællands Odde, Vestsjælland. Derudover er den fundet spredt på få lokaliteter rundt omkring på øen. Imidlertid begyndte engblåfugl ganske langsomt at forsvinde fra lokaliteterne i løbet af 80'erne. Efter årtusindskiftet har den kun været at finde på meget få sjællandske lokaliteter. På Fyn er arten kun fundet meget få steder, senest ved Sluk-Efter ved Odense i 1990.
Hvornår ses den?
:Først i juni til først i august.
Tidsmæssig fordeling
af Engblåfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Artens larver lever først og fremmest på rødkløver, men også enkelte andre kløverarter er kendt som værtsplante i Danmark.
Levested
:Arten lever i små kolonier på mange forskellige typer varme, blomsterrige og ugødede biotoper. Dog er det vigtigste krav, at der er stor tilstedeværelsen af værtsplanten/-erne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
