Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jeppe Lyngsø
    Foto: Jeppe Lyngsø
  • Fotograf: Peter Christensen
    Foto: Peter Christensen
  • Fotograf: Gunnar Knudsen
    Foto: Gunnar Knudsen

Kendetegn

: Sømplet er en af vores største spindere. Hannen har et vingefang på ca. 7 cm, mens hunnen er endnu større, med et vingefang på ca. 9 cm. Både for- og bagvinger er gulbrune med en meget stor øjeplet på hver vinge. Øjepletten er blå med en hvid stregtegning, der ligner det græske bogstav, Tau (τ) – deraf kommer det latinske navn. Hannen kendes på de store, fjerformede antenner mens hunnen har trådformede antenner.

Larven bliver 5-6 cm lang, når den er fuldvoksen. Den lever især på bøg og birk. Den er grøn med gule striber. Desuden har den tydelige folder på hvert led af ryggen, især ved tredje kropsled, hvor den danner en stor pukkel.

Sømplet
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: Arten varierer stort set ikke.

Forveksling

: Sømplet kan egentlig ikke forveksles med andre danske sommerfugle. Forvekslinger sker kun fordi folk ser et kort glimt af en meget hurtig sommerfugl i løvskoven. Så gætter de ofte på, at det er en meget stor art af perlemorsommerfugl. Men flyvetiden, den vilde flugt og lokaliteten udelukker normalt alle andre arter.

Udbredelse

: Sømplet er almindelig og udbredt øst for israndlinjen i bøgeskove og blandede løvskove over det meste af landet. Den er dog aldrig fundet på Bornholm eller i den vestlige del af Jylland. I Nordjylland er den senest fundet i Hals Nørreskov tilbage i 1982, i Stagsted Skov i 1993 og ved Dannerhøj i 1993.
Sømplet - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten flyver fra slutningen af april indtil midten af juni. Langt de fleste eksemplarer ses dog i løbet af selve løvspringet, det vil sige i de første dage af maj. Larven ses fra sidst i juni til midt i august, hvorefter den forpupper sig.

Tips til fotografering: Hannen af Sømplet er så hurtig, at de færreste fotografer får en chance for at fotografere arten. Og hunnen er svær at finde. Derfor er natur-billeder meget sjældne. Hvis man er meget tålmodig, kan man se efter, hvor hannerne er mest aktive og derefter prøve at finde en hun, der sidder stille i skovbunden. Eller man kan lede efter begge i parring. Litteraturen nævner at parringen varer cirka en halv time. Hvis man finder sømplet ved lyslokning, kan man placere den/dem i en beholder i køleskabet natten over og fotografere den næste morgen (det tager 30 minutter til nogle timer) – dette trick fungerer for alle natsommerfugle, da de ikke kan flyve med kolde vinger, og deres generelle aktivitet bliver nedsat (metabolismen). *Undgå at lade natsommerfugle være i køleskabet for ingen grund, helst ikke skade dyrene, og husk at lade dyrene tilbage til det sted hvor du fandt dem 😉

Tidsmæssig fordeling

af Sømplet baseret på Naturbasens observationer:
Sømplet - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sømplet - månedlig fordeling

Biologi

: Hannen er usædvanlig, idet den hovedsageligt flyver om dagen. Den ses ofte i vild flugt gennem den nyudsprungne bøgeskov i solskinnet. Hunnen er derimod natflyvende og sidder om dagen stille på bøgestammer eller skjult i skovbunden. Begge kommer dog sparsomt til lyslokning.

Levested

: Sømplet findes typisk i bøgeskoven, eller blandingsskove med meget bøg. Man opdager den oftest ved at den dagflyvende han, flyver hurtigt hen over stierne i skoven.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
De danske spindere. Skat Hoffmeyer. Flere udgaver.

Nationalnyckeln. Vol 4: Fjärilar. Ädelspinnare – Tofsspinnare. 2006

Fundlister, Lepidopterologisk Forening.

"Familien Natpåfugleøjer (Saturniidae) er især udbredt i troperne, og hører til de største sommerfugle i verden. Larverne af nogle arter er spiselige og mange mennesker er afhængige af larvernes høje næringsværdi i ’den sultne tid’, indtil kornet er klar til høst.. I Danmark findes kun to arter, Sømplet (Aglia tau) og Lille natpåfugleøje (Saturnia pavonia)."

De senest indberettede arter i Naturbasen: