:Sømplet er en af vores største spindere. Hannen har et vingefang på ca. 7 cm, mens hunnen er endnu større, med et vingefang på ca. 9 cm. Både for- og bagvinger er gulbrune med en meget stor øjeplet på hver vinge. Øjepletten er blå med en hvid stregtegning, der ligner det græske bogstav, Tau (τ) – deraf kommer det latinske navn. Hannen kendes på de store, fjerformede antenner mens hunnen har trådformede antenner.
Larven bliver 5-6 cm lang, når den er fuldvoksen. Den lever især på bøg og birk. Den er grøn med gule striber. Desuden har den tydelige folder på hvert led af ryggen, især ved tredje kropsled, hvor den danner en stor pukkel.
:Sømplet kan egentlig ikke forveksles med andre danske sommerfugle. Forvekslinger sker kun fordi folk ser et kort glimt af en meget hurtig sommerfugl i løvskoven. Så gætter de ofte på, at det er en meget stor art af perlemorsommerfugl. Men flyvetiden, den vilde flugt og lokaliteten udelukker normalt alle andre arter.
Udbredelse
:Sømplet er almindelig og udbredt øst for israndlinjen i bøgeskove og blandede løvskove over det meste af landet. Den er dog aldrig fundet på Bornholm eller i den vestlige del af Jylland. I Nordjylland er den senest fundet i Hals Nørreskov tilbage i 1982, i Stagsted Skov i 1993 og ved Dannerhøj i 1993.
Hvornår ses den?
:Arten flyver fra slutningen af april indtil midten af juni. Langt de fleste eksemplarer ses dog i løbet af selve løvspringet, det vil sige i de første dage af maj. Larven ses fra sidst i juni til midt i august, hvorefter den forpupper sig.
Tips til fotografering:
Hannen af Sømplet er så hurtig, at de færreste fotografer får en chance for at fotografere arten. Og hunnen er svær at finde. Derfor er natur-billeder meget sjældne. Hvis man er meget tålmodig, kan man se efter, hvor hannerne er mest aktive og derefter prøve at finde en hun, der sidder stille i skovbunden. Eller man kan lede efter begge i parring. Litteraturen nævner at parringen varer cirka en halv time. Hvis man finder sømplet ved lyslokning, kan man placere den/dem i en beholder i køleskabet natten over og fotografere den næste morgen (det tager 30 minutter til nogle timer) – dette trick fungerer for alle natsommerfugle, da de ikke kan flyve med kolde vinger, og deres generelle aktivitet bliver nedsat (metabolismen).
*Undgå at lade natsommerfugle være i køleskabet for ingen grund, helst ikke skade dyrene, og husk at lade dyrene tilbage til det sted hvor du fandt dem 😉
Tidsmæssig fordeling
af Sømplet baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Hannen er usædvanlig, idet den hovedsageligt flyver om dagen. Den ses ofte i vild flugt gennem den nyudsprungne bøgeskov i solskinnet. Hunnen er derimod natflyvende og sidder om dagen stille på bøgestammer eller skjult i skovbunden. Begge kommer dog sparsomt til lyslokning.
Levested
:Sømplet findes typisk i bøgeskoven, eller blandingsskove med meget bøg. Man opdager den oftest ved at den dagflyvende han, flyver hurtigt hen over stierne i skoven.
"Familien Natpåfugleøjer (Saturniidae) er især udbredt i troperne, og hører til de største sommerfugle i verden. Larverne af nogle arter er spiselige og mange mennesker er afhængige af larvernes høje næringsværdi i ’den sultne tid’, indtil kornet er klar til høst.. I Danmark findes kun to arter, Sømplet (Aglia tau) og Lille natpåfugleøje (Saturnia pavonia)."
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
