:Vingefang: 27-31 mm (han). Vingefang: 25-29 mm (hun)
Hannens overside metalskinnende sortbrun med tydelige helt sorte pletter. Hunnens overside har orange bestøvning langs søm og i midten af vingen. Undersiden er hvidgrå med sorte pletter og orange søm. Hunnens forvinge-midte er orange bestøvet både på over og underside.
:Kan forveksles med lille ildfugl, men kendes fra denne på undersiden. I flugten ligner lille ildfugl og sort ildfugl hinanden. Sort ildfugl fremtræder i flugten mere skinnende og mørk.
Udbredelse
:Sort ildfugl er fundet spredt på meget få lokaliteter i hele Jylland, primært i 80'erne og 90'erne, hvilket må skyldes træk. I 1969 er den fundet i Vasemose på Als. På Midtsjælland havde den endnu i slutningen af 50'erne en god bestand i Bromme Plantage ved Sorø, endnu tidligere i Allindelille Fredsskov ved Ringsted. I Nordsjælland havde sort ildfugl bestande i Asserbo ved Frederiksværk og ved Helsinge. På Møn er den truffet én gang, i 1987 i Jydelejet. På Fyn havde sort ildfugl sine bedste danske bestande. Den er fundet mange steder på Midt- og Sydfyn, men højborgen var Svanninge Bakker ved Faaborg, hvorfra den uddøde i 1987, grundet for hård græsning. På Bøtø (Falster) har den tilsyneladende altid været. Siden 1986 da den sidste bestand forsvandt fra Svanninge Bakker, betragtede man arten som uddød i Danmark. Den blev dog næsten årligt fundet i Jylland og på Bøtø. Da man i 1997 opdagede en bestand i Hannenov Skov på Falster, betragtede man det som et resultat af en genindvandring. Spørgsmålet er så, om det nu også passer, da den er truffet regelmæssigt på Falster siden 50'erne. Formentlig har den på intet tidspunkt været uddød i Danmark, men har blot været fåtallig, og har kun været at finde på Falster. Det forklarer også de mange fund fra Bøtø-diget. I dag er den forsvundet fra lokaliteten i Hannenov Skov, men findes på det meste af Bøtø, hvor den har kraftige og sunde bestande.
Hvornår ses den?
:Flyvetid i maj-juni og igen i slutningen af juli til begyndelsen af august. Sommerfuglen er talrigest i 2. generation.
Tidsmæssig fordeling
af Sort Ildfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Den har to generationer i Danmark. Ægget lægges på syre og rødknæ og larven fra 2. generation overvintrer.
Levested
:Sort ildfugl flyver mellem blomster og halvhøjt åbent græs på sandjord. Usprøjtet og ugødet ruderater i det sydligste Danmark er gode steder at eftersøge arten. For tiden er sort ildfugl kun fundet på Bøtø på Falster. Nogle af lokaliteterne ved Gedesby er karakteristiske ved at have høj grundvandsstand og bærer præg af at være både fugtige og tørre.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
