:Vingefanget er på 22-28 mm. Vingeoversiderne, hvis grundfarve er ravgul, har mørke kanter, og for hannernes vedkommende også en buet og lang mørk streg på forvingen (duftskælstribe). Vingeundersiderne er ensfarvet strågule. Et vigtigt kendetegn er, at undersiden af følehornenes underside er orange-brun/lys. Følehornene har lidt samme form som en strakt tommelfinger, og derfor er undersiden af følehornene faktisk den yderste del af følehornet.
Nyklækkede skråstregbredpander, har en klar orange analcelle (den nederste del af bagvingen/folden på undersiden), som strækker sig fra vingeroden til hjørnet af bagvingen. Denne bliver svagere og står ikke nær så meget frem med slid.
:Skråstregbredpande kan meget let forveksles med stregbredpande, men undersiden af følehornene på denne er sort-brun, modsat skråstregbredpandes som er orange-lys. Dette er kun et 95% sikkert kendetegn, da der forekommer former af stregbredpande hunner med en orange plet på undersiden af følehornene.
Analcellen (den nederste del af bagvingen/folden på undersiden) er klar orange hos skråstregbredpande, hvor den hos stregbredpande er svag orange og går nærmest i et med bagvingernes grundfarve. Se "Litteratur brugt til denne beskrivelse" for et link til billede.
Dertil kan man sikkert kende hannerne af skråstreg- og stregbredpande fra hinanden, ved at skråstregbredpande-hanners duftskælstribe buer og er lange, hvor stregbredpande-hanners er tynde, korte og lige.
Ellers kan den forveksles med stor bredpande, som dog har spættede orange vinger og krogede følehorn – modsat skråstregbredpandes ensfarvede orange vinger og afrundede/kølleformede følehorn.
Udbredelse
:Overalt vest for Storebælt. Øst for Storebælt er kun gjort to nogenlunde sikre fund – som dog skal tages med et gran salt, da stregbredpande hunner kan ligne skråstregbredpande.
Se mere i "Litteratur brugt til denne beskrivelse".
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra juni til august. Larven kan findes overvintrende fra september til juni.
Tidsmæssig fordeling
af Skråstregbredpande baseret på Naturbasens observationer:
:Når sommerfuglen ikke flyver omkring på jagt efter føde i form af blomsternektar, sidder den ofte på fremtrædende steder, f.eks. på græsstrå eller blomster. Hannerne er stærkt rivaliserende og jager alle insekter væk fra deres territorier. Ofte er arten aktiv helt tidligt på morgenen.
Larven lever på forskellige græsser. Straks den er klækket fra ægget, spinder den et græsblads to kanter sammen, således at der dannes et skjulested den kan gemme sig i om dagen. Om natten kravler den frem fra sit skjul for at æde.
Levested
:Den findes overalt på steder med højt græs og blomster, som f.eks. blåhat.
Link til analcellen: www.danske-natur.dk/sylvestris (Billederne er i midten af hjemmesiden) - Her beskrives også den lettere utroværdighed af observationerne øst for Storebælt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
