:Vingefang: 41-54 mm (han). Vingefang: 53-61 mm (hun). Forekommer i to hovedformer: den spættede form (den normale) med hvid grundfarve og vingerne med sorte stænk, tværlinier, midtpletter og ribbestreger og så den helt sorte form (den melanistiske).
Den sorte form blev først kendt i midten af 1800-tallet i industriområder (først i England, senere også i andre egne af Europa), hvor den har en klar fordel på røgsværtede træer og huse. Nu er den sorte form vidt udbredt og ofte meget talrigere end den spættede. Dette fænomen, industri-melanisme, er siden påvist hos mange andre natsværmere. Teorien går ud på, at forureningen har dræbt lavbevoksninger på træstammer, således at de spættet tegnede eksemplarer nu trådte tydeligere frem, og derfor var dårligere beskyttet mod efterstræbelse end de sorte eksemplarer fremkommet ved mutation.
:Den spættede form kan uden tvivl forveksles med flere af de lyse målere.
Udbredelse
:Arten er meget almindelig i hele landet. Optræder af og til talrigt.
Udbredelse i øvrigt fra Japan gennem Korea og Centralasien til Rusland og det vestligste Europa og fra det nordlige Mellemskandinavien til den nordlige del af Middelhavsområdet.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra ultimo maj til primo august.
Tidsmæssig fordeling
af Birkemåler baseret på Naturbasens observationer:
:Larvens grundfarve er meget varierende: grå, brun eller grøn. Den har et dybt indhak i hovedet.
Larven lever fra juli til oktober på bl.a. birk, eg, poppel, pil, slåen, rose og hindbær. Når den forstyrres, retter den, som mange andre målerlarver gør det, kroppen skråt ud i luften, idet den holder fast med gangvorterne på bagkropspidsen. Ligheden med en vissen kvist er da slående.
Overvintringen sker som puppe i jorden.
Levested
:I løvskove, krat og haver og langs markhegn - men også på mere åbne lokaliteter med spredte birketræer. Ses ofte i byerne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
