:Vingefang 62-80 mm. Forvingerne er gråmelerede med lettere utydeligt nyremærke og tegninger. Bagvingerne er nærmest vinrøde, med sort mellemlinie og bredt sort sømbånd.
:Forvingernes grundfarve og tegninger (og tilstedeværelsen af samme) kan variere en del.
Forveksling
:Kan forveksles med 3 af de andre danske ordensbånd, men kendes på bagvingens ydre mellemlinje som kun når halvvejs ind i vingen, og som har et markant indadgående hak på midten.
Blåt ordensbånd:
Uden at se bagvingerne, kan de to arter være svære at skelne fra hinanden. Rødt ordensbånd er generelt brun-grålige, hvor blåt ordensbånd er lidt lysere og med mere kontrastrig mønstring. Det sikreste kendetegn på forvingerne, er den store cirkulære plet midt på vingeren. Hos rødt ordensbånd er pletten grundfarvet, hvor den hos blåt ordensbånd er hvidlig og står tydeligt frem. Det næstsikreste kendetegn på forvingerne, er den fremstående zigzaglinje, under midtpletten, som hos rødt ordensbånd typisk laver et "W", hvor blåt ordensbånd kun har et skarpt og dybt "V". Det samme ses også modsat, inderst på zigzaglinjen, hvor vingerne kommer sammen. Her er det dog spejlvendt, og en smule nemmere at se ud fra den lyse "skygge" som går under zigzaglinjen. Hos rødt ordensbånd, bliver der dannet et lyst "M", hvor der hos blåt ordensbånd, bliver skabt et lyst "Λ/et omvendt V".
Den kan til en hvis grad forveksles med egeordensbånd og egekarmin, men begge disse arter er meget kontrastrige, med en mørkebrun grundfarve og spraglet i mange lyse detaljer, hvilket rødt ordensbånd ikke har. Egekarmin især har 'typisk' hvid plet på forvingerne, som rødt ordensbånd ikke har.
Udbredelse
:Almindelig og udbredt i Danmark, men mere sparsomt forekommende i Nord- og Vestjylland.
Hvornår ses den?
:Imago flyver fra sidst i juli til et stykke ind i oktober. Larven fra først i maj (hvor den klækker) til først i juli.
Tidsmæssig fordeling
af Rødt Ordensbånd baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Imago (den voksne sommerfugl) søger ivrigt til lyslokning, men har absolut også en forkærlighed for sukkerholdige søde ting. Den kan derfor tiltrækkes i antal på rødvinslokning/sukkerlokning i efterårets første kolde nætter, og i september-oktober findes, når den suger saft på rådden nedfaldsfrugt. Om dagen (når den hviler sig) holdes de grå og godt camouflerede forvinger nede over bagvingerne, men forstyrres Rødt Ordensbånd af f.eks. en fugl, vil den straks skubbe forvingerne op og blotte de dybrøde bagvinger, hvilket ofte vil give den tid nok til at flygte, mens fuglen kommer sig over chokket. Lykkes det ikke at skræmme fuglen, vil denne så i stedet ofte hakke efter de meget markante bagvinger i stedet for sommerfuglens (naturligvis) langt mere livsnødvendige krop.
Den kvistlignende larve, som kan nå en længde på 8-9 cm, lever på træer som asp, poppel og pil. Når den ikke æder, trykker sig helt flad langs grenen den sidder på, og skjuler sig derved effektivt for rovdyr, da den med sin brune eller grå grundfarve falder i ét med sine omgivelser (grenen).
Levested
:Findes på et utal af forskelligartede levesteder, men kræver som hovedregel altid tilstedeværelse af larvens foderplanter pil, asp eller poppel, i umiddelbar nærhed.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.