:Vingefang: 37-43 mm. Meget lille og spinkelt dyr. Vingerne, som er en smule aflange, er helt hvide, på nær forvingespidsen, som på oversiden har en stor, mørk plamage.
:Forveksles med sin meget nære slægtning enghvidvinge, Leptidea reali. Disse kan kun artsbestemmes sikkert fra hinanden, ved genitalpræparation.
Udbredelse
:Sinapis er i Danmark sidst fundet i 1976, i Østjylland. Udbredelsen omfattede hele Sjælland, samt nogle få steder i Østjylland. Især i Nordsjælland havde arten mange bestande og det var i Tisvilde Hegn i Nordsjælland, at den havde sin danske "højborg".
Hvornår ses den?
:Der var/er to årlige danske generationer. Den første fra maj til juli, den anden (og fåtallige) fra juli til august. Larven kan findes fra maj til juli og derefter fra august til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Skovhvidvinge baseret på Naturbasens observationer:
:Sommerfuglen flyver langsomt og hoppende, da de svage vingemuskler ikke giver særlig god fremdrift. Den sætter sig ikke særligt ofte, men når det endelig sker, er det som regel for at parre sig, eller søge føde på blomster, som f.eks. Bellis (tusindfryd), eller arter af fladbælg eller viol.
Ægget lægges på forskellige arter af fladbælg eller vikke. Larven kræver halvskygge for at trives ordenligt.
Levested
:Skovlysninger, skovveje og enge tilknyttet skov. Stederne skal både være solbeskinnede for sommerfuglene, og halvskyggede for larverne. Desuden skal der være lav vegetation.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
