:Fuldvoksne individer af hægspindemøl har et hvidt hoved, hvide antenner og hvide ben. Vingefanget er på 16-24 mm, og deres hvide forvinger har 5 rækker med 8+ sorte prikker. Bagvingerne er grå, ofte med en hvid kant. Larverne er grålige og bliver ca. 20 mm lange. Aflange sorte prikker danner to bånd langs siderne af larvernes krop. Larverne ernærer sig primært af blade af almindelig hæg (Prunus padus) og kan forekomme i store mængder i silkespind, der kan afløve værtsplanten.
:Larverne kan variere i farve fra grå-grønne til grå-gule. Størrelsen og mængden af pletter på de hvide forvinger på de voksne individer kan variere, især hos yngre/små individer hvor der er færre prikker. Silkespind kan variere i størrelse og tæthed og kan dække hele værtsplanten.
Forveksling
:Hægspindemøl kan forveksles med andre spindemøl, for eksempel benvedspindemøl (Yponomeuta cagnagella). Hægspindemøl har typisk flere prikker på forvingerne (5-6 rækker med mange sorte prikker) sammenlignet med andre spindemøl. Hos larverne danner de aflange prikker to bånd langs larven, mens andre spindemøllarver har mindre, runde prikker. Desuden kan man kende hægspindemøl på dens primære værtsplante, almindelig hæg.
Udbredelse
:Hægspindemøl findes i Danmark, især i den østlige del, samt resten af Europa med undtagelse af Balkan-halvøen. De findes hvor almindelig hæg gror, som ofte plantes i haver og parker.
Hvornår ses den?
:Hægspindemøl er ligesom mange andre spindemøl univoltine, hvilket vil sige at de kun får ét kuld pr sæson og er i dvale resten af året. De voksne individer er nataktive og tiltrækkes af lys om natten. De ses fra juli til august. Larverne ses fra september til juni, hvor de overvintrer i skuddene på værtsplanten og begynder at ernære sig af den i deres silkespind. De forpupper sig i juni og juli.
Tidsmæssig fordeling
af Hægspindemøl baseret på Naturbasens observationer:
:Hægspindemøl kendes for deres store silkespind, som kan dække deres værtsplanter og i nogle tilfælde helt erstatte alle bladene på træet med et stort hvidt spind. De ernærer sig næsten udelukkende af primært hæg og er dermed snævert monofage, men de kan også leve på andre arter i Prunus-slægten som blommen (Prunus domestica) eller fuglekirsebær (Prunus avium). I august lægger hunnerne æggene på unge grene i flade klumper (ca. 5 mm) med ca. 60 æg i hver. Æggene klækkes efter 3 uger, men larverne bevæger sig ikke væk fra hvor de klækkes. De overvintrer derimod på værtsplanten og begynder at ernære sig af den om foråret på de spæde blade. De danner silkespind, hvor de forpupper sig i juni og juli. De voksne møl har en kort levetid, der er primært fokuseret på reproduktion og æglægning. De store spind kan afløve værtsplanterne og forårsage betydelige skader. Som andre spindemøl kan hægspindemøl beskytte sig mod flagermus ved at lave ultralyd via bestemte vingebevægelser når de flyver. Dette forhindrer flagermus i at jage hægspindemøl via ekkolokalisering.
Patocka, J. 2000. The Yponomeuta species (Lepidoptera, Yponomeutidae). Acta Universitatis Agriculturae et Silviculturae Mendelianae Brunensis, 48(1), 65-72.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
