:Vingefanget er på 39-52 mm.
Forvingespidserne er rektangulære/halvmåneformede sorte eller blygrå.
1. generations han er helt hvid, bortset fra en sort plet øverst på bagvingerne, samt både en tydelig og en udtværet plet på forvingerne.
Hunnen af 2. generation ser ud som hannen, men dén plet på forvingen, der hos hannen er utydelig, er hos hunnen klart fremstående.
Den fuldvoksne larve bliver op til 35 mm lang. Den er ensfarvet grøn, med en gul rygstribe og gule pletter langs siderne. De gule pletter er placeret i par, sådan at der er en på og bagved spiraklerne (åndehullerne/de hvide ovaler).
** Hurtig artsbestemmelse **
Lille kålsommerfugl har rektangulære/halvmåneformede, mørke/blygrå forvingespidser. Fra undersiden kan man ane, at en stor del af forvingens bagkant ikke er mørk som vingespidsen.
Fra oversiden: www.danske-natur.dk...lep1109a.jpg.
Fra undersiden: www.danske-natur.dk...lep506a.jpg.
:Vingespidsernes mørke farve kan være i form af en rektangel eller halvmåne
Forveksling
:Imago: Kan forveksles med grønåret, grønbroget og stor kålsommerfugl, samt aurora-hun.
Lille kålsommerfugl kan forveksles med stor kålsommerfugl, men denne er betydeligt større og har boomerang-formede, mørke forvingespidser, mod lille kålsommerfugls rektangulære/halvmåneformede, mørke forvingespidser.
Grønåret kålsommerfugl er også en forvekslingsmulighed, men denne har typisk militærgrøn bestøvning omkring de 'altid tydelige' årer på undersiden – nogle gange kan det også ses på oversiden – samt mørke forvingespidser, som kører ned i ribber langs vingekanten. I første generation, fra marts til maj, har hannerne af grønåret kålsommerfugl, som de eneste kålsommerfugle i landet, ingen pletter på vingerne.
Grønbroget kålsommerfugl er også af samme størrelse, men har en grønbroget underside. Dertil er oversiden af dens forvingespids dækket af flere runde, delvist sammenvoksede sorte pletter, som hos lille kålsommerfugl blot er én hel plamage.
Aurora-hunner ligner også lille kålsommerfugl, men de har afrundede og halvcirkel-formede, mørke forvingespidser og en komma-formet plet langt ude på forvingen, tæt mod vingens forkant.
Fuldvoksne larve: Kan forveksles med grønåret kålsommerfugl, citronsommerfugl og aurora.
Larven kan forveksles med grønåret kålsommerfugl, men denne mangler den gule rygstribe og har ikke parvise gule pletter langs siderne, men kun enkelte på spiraklerne (åndehullerne/de hvide ovaler).
Citronsommerfugl-larven er også en forvekslingsmulighed, men denne er fuldkommen ensfarvet blågrøn, uden noget gult på sig, og med lyse sidestribe, som går fra halen og kan nå op til hovedet.
Aurora-larven er blågrøn med spredte, sorte pletter og uden gult på sig. Den har hvide sider, som smelter sammen med den blågrønne grundfarve på ryggen.
Udbredelse
:Lille kålsommerfugl optræder som en almindelig og talrig art overalt i Danmark.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra april-oktober, i to generationer. Larven kan findes fra juni-juli og igen fra september-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Lille Kålsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Lille kålsommerfugl er et mindst ligeså kendt skadedyr på kål i både haver og usprøjtet marker, som stor kålsommerfugl. Lille kålsommerfugl er dog oftest noget hyppigere. Lille kålsommerfugl er grundet sin hyppighed et vigtigt fødeelement for mange rovdyr.
Æggene lægges i haver på forskellige arter af kål, i naturen mest på arter af korsblomsterne.
Levested
:Lille kålsommerfugl kan optræde på langt de fleste forskellige slags levesteder. Da den tilmed også flyver en del omkring, behøver foderplanterne ikke engang være tilstede på lokaliteten.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
