:Imago har et vingefang på 40-70 mm. Forvingerne er grå til grå-brune eller grøn-brune, mens den distale del har en lidt lysere farve. Der er to lyse, takkede tværbånd, som ofte kun er svagt synlige på de forreste vinger. Imellem disse er midten af vingen normalt lidt mørkere. Bagvingerne har samme farve men er umærkede.
Den voksne larve er rødbrun og ligner ikke noget andet i verden. Hovedet er stort, og benene, specielt de to sidste par, er ekstremt lange for en larve. Kroppen er opdelt i meget tydelige segmenter, som er forsynet med to tilspidsede "vorter" på rygsiden. Den bageste del af larvens krop er meget stor og tyk, og forsynet med to "tråde", der sidder på undersiden af spidsen. De skal formentlig få larven til at ligne en lille slange, og dermed skræmme eventuelle fjender væk, når larven indtager sin karakteristiske sammenkrummede advarselsstilling med hoved og bagkrop højt løftet. En fuldt udvokset larve kan blive 70 mm. lang.
:Sommerfuglens grundfarve varierer fra rødlig brun til langt mørkere.
Forveksling
:Ingen.
Udbredelse
:Hos os er den meget udbredt gennem Øst- og Midtjylland og Øerne; og vi har noteret en lang række findesteder. Men der er sparsomt, netop hvor man måtte vente det med et dyr, der dog trods sin polyfagi først og fremmest hører bøgeskoven til: i Vestjylland; på Bornholm må den dog kaldes almindelig udbredt.
fagi´s nordgrænse går fra det sydlige Finland over Dalarne i Sverige og det sydlige Norge (fundet 1952) til det nordlige England (ikke i Skotland).
Hvornår ses den?
:Sommerfuglen har hos os vistnok kun ét kuld, men man kan se den fra først i maj til sidst i juli.
Tidsmæssig fordeling
af Bøgespinder baseret på Naturbasens observationer:
:Når larven kommer ud af ægget, består dens første måltid af æggeskallen; hvis den forholdes denne, dør den uvægerlig, og den værger sig ved at æde en andens skal, hver larve kender sin. Denne føde er den eneste, den får i over en uge; på den foretager den sit første hudskifte. Nedbankede larver er slemme til komme op at slås og herunder bide de lange ben over på hinanden. De lever især på bøg, men også på eg, birk, hassel osv. (i England er den fundet på pil) fra sidst i juli til september; de spinder sig ind imellem visne blade, og puppen overvintrer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
