:Vingefang: 50-80 mm. Forvingerne er hvide med et brunt mønster/lignende en giraf. Bagvingerne røde med store blå pletter, der har en slags ujævn sort ring omkring sig.
Den fuldvoksne larve bliver op til 65 mm lang og har kraftig behåring. Den er sort med rød-gule længdelinjer til at starte med, mens den fuldt udvoksede larve er sort med hvide vorter og rustrøde hår foran og på siderne, samt grå hår på resten af ryggen.
:Der kan være tydelig variation hos brun bjørnespinder.
F.eks. kan der forekomme individer, hvor forvingerne er hvide med en sort kant ude i enden, og kroppen er rød ligesom bagvingerne, hvor der kan anes svage gule pletter, mens andre har helt brune forvinger og forkrop, mens bagvingerne og bagkroppen er helt sorte.
Forveksling
:Kan ikke forveksles med nogen anden dansk art.
Udbredelse
:Almindelig over det meste af landet.
Hvornår ses den?
:Hvornår de forskellige stadier i brun bjørnespinders liv kan findes, afhænger af, om det er et koldt eller varmt år. Som regel kan æggene findes fra ca. juni til juli. Larven kan findes året rundt undtagen fra ca. midt i juni til midt i juli. Puppen findes fra omkring maj til juni-juli, og den voksne ses fra maj til august – typisk er flyvetiden fra juli-slut august. Den flyver om natten på alle mulige lokaliteter.
Tidsmæssig fordeling
af Brun Bjørnespinder baseret på Naturbasens observationer:
:Stor og kraftig bjørnespinder, der med sine tydelige advarselsfarver viser, at den er ubehagelig at spise.
Larven kan ligesom den voksne give en ubehagelig kløe, hvis man holder den.
Om efteråret spinder larven sine lange hår ind i en brun kokon, som den overvintrer i.
I maj når vejret er blevet lunere, forpupper larven sig inde i kokonen.
Omkring sidst i juli kryber den voksne sommerfugl ud.
Larven er generalist og truffet på en lang række foderplanter, bl.a. røllike, mjødurt, vejbred, galtetand, nellikerod, nælde, syre og et bredt udvalg af vedplanter såsom tjørn, rose, pil, æble, ribs og poppel.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
