:Imago: Vingefang 39-45 mm. Arten - som også kendes under navnet "Takugle" - kan på grund af den særlige, takkede forvingefacon og -farve: de hummerrøde felter, ikke forveksles med andre europæiske arter.
Larven er grøn til klargrøn med en halvdiffus, mørkere grøn dorsallinie og gullige segmentovergange. Subdorsalt til tider en hvidlig linie, ofte flankeret af en svag, dybgrøn konturstribe nedenunder. Den har faktisk også en yderst svag, lysnet sidelinie, men den bemærkes næsten ikke. Benfarve nogenlunde som kroppen. Spiraklerne orange.
Hovedet bleg grønt med en tydelig sort dorsalstribe, der går et stykke ned i panden. Hovedet er spredt behåret
Larven lever på pil og poppel fra juni til august og bliver ca 40-45 mm lang.
:Arten er almindelig i hele landet, men den forekommer dog overvejende enkeltvis.
I Europa kendes den fra alle lande bortset fra Island og er udbredt i det nordlige Fennoskandinavien til Middelhavet.
Hvornår ses den?
:Kan træffes året rundt. Den flyver om natten fra august til frosten sætter ind - og igen fra det tidlige forår (på pilerakler) til midt på sommeren i én generation.
Arten kommer til lys og især til sukkerlokning, og imago findes under overvintringen ikke sjældent indendørs - på lofter, i kældre, klippehuler, kalkgruber og i udhuse.
Navnet "Husmoderugle" stammer fra dens overvintringssted som bl.a. inkluderer spisekamre, bryggerser m.v.
Tidsmæssig fordeling
af Husmoderugle baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever på pil og poppel fra juni til september og bliver ca 40-45 mm lang.
Forpupningen sker mellem et par sammenspundne blade. Før forpupning skifter larven bemærkelsesværdigt farve og får brunligt nakkeskjold og 2 sorte sidepletter på de 2 første segmenter.
Arten overvintrer som voksen.
Levested
:Arten kan træffes på de fleste biotopstyper - men gerne med lidt fugtig bund.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
