:Vingefang: 35-45 mm. Den mørke vingeoverside er dækket af små orange felter, både på for- og bagvingerne. "Netmønsteret" er karakteristisk for pletvinger. Forvingeundersiden har et meget takket søm, og – modsat de fleste andre pletvinger – tydelige, sorte tegninger. Bagvingeundersiden er dækket af diverse kantede felter i brunt, orange, hvidt og sort. Brun pletvinge har ingen sorte pletter.
Larverne lever kun selskabeligt i fællesspind i det første larvestadie, hvor de spinder et tyndt spind på undersiden af bladene af foderplanten. Allerede i 2. larvestadie spreder de sig og lever solitært frem til diapausen. De har ikke de samme kraftige fællesspind som ses hos okkergul pletvinge. Den færdigudviklede larve er sort med okkerfarvede, forgrenede torne. Samtidig er den "perlebesat" på huden – dækket af små hvide pletter. Hovedet er sort (gennem hele larvetiden) - dog også hvidplettet som huden.
:Udover en sjælden variation, hvor vingerne er helt sorte, med kun en enkelt række af orange felter, og en anden, hvor vingerne er næsten helt orange, er der ikke den store variation blandt de danske individer.
Forveksling
:Brun pletvinge kan let forveksles med okkergul pletvinge, mørk pletvinge, og til dels hedepletvinge.
Okkergul pletvinge har pletter i ydrefeltet på bagvingerne (den anden yderste række orange felter), hvilket brun pletvinge ikke har, og ligeledes er vingeoversiden lysere og mere okkergul-orange, hvor brun pletvinges er mere brunlig.
Mørk pletvinge er den mest lignende, men denne er mere mørk end orange, hvilket er det modsatte af brun pletvinge. Mørk pletvinge lever i Danmark kun i Børstingerød Mose og ved Egelund (Bastrup Sø) – begge på Sjælland.
Brun pletvinge kan også forveksles med hedepletvinge, som dog er mere kontrastrig og i flere nuancer, med lyse felter, hvilket brun pletvinge ikke har. Hedepletvinge har også pletter i ydrefeltet på bagvingerne, hvilket brun pletvinge ikke har.
Brun pletvinge kan let adskilles fra perlemorsommerfuglene, da de ikke har netmønsteret, men i stedet mange sorte pletter, hvilket brun pletvinge ikke har.
Larven kan i begyndelsen forveksles med okkergul pletvinge, som dog efter diapausen (vinterdvalen) udvikler et orange-rødt hoved, hvor brun pletvinges hoved forbliver sort (men får hvide pletter). Ligeledes skifter okkergul pletvinges torne til sorte, mens brun pletvinges torne forbliver okkergule. En fuld beskrivelse af larvens udseende i de forskellige udviklingsstadier kan findes i: Wahlberg, N. 2000. Comparative descriptions of the immature stages and ecology of five Finnish melitaeine butterfly species (Lepidoptera: Nymphalidae ). Entomol. Fennica 11:167-174.
Udbredelse
:Brun pletvinge har tidligere haft mange gode bestande i Nord- og Midtsjælland, men forsvandt fra Midtsjælland i 1959 (Skellebjerg) og Nordsjælland i 1987 (Gribskov). Den havde tidligere gode bestande i (især) Asserbo- og Tisvilde-områderne (indtil 1973), Gribskov (indtil 1987), og i Jægerspris Nordskov (indtil 1978).
På Fyn, Bornholm, og Lolland-Falster er den aldrig truffet, på Læsø er den fundet indblæst én gang i 1992.
I Jylland findes brun pletvinge stadig mange steder, selvom den også her er i stor tilbagegang. Den er derved helt forsvundet fra Sønderjylland og Vestjylland, og i Nordjylland findes den nu kun i Hammer Bakker ved Ålborg. I Nordvestjylland har den holdt stand omkring Flyndersø på Skive-egnen, og her er den især talrig på Hjelm Hede. På Djursland findes den på mange smålokaliteter i Løvenholm Skov og Fjeld Skov. De bedste danske bestande findes omkring Salten Langsø og Mossø ved Ry, hvor den på de bedste lokaliteter kan opleves i hundredsvis.
Med tilbagegangen af brun pletvinge i Danmark, er det endnu en gang vores intensivt drevne landbrug der er hovedsynderen, og især gyllespredningen om foråret er en trussel, da meget af gyllen driver med vinden ind i skovene, hvor den får græs og brændenælder (gødningselskende planter) til at kvæle brun pletvinges foderplanter.
Hvornår ses den?
:Flyvningen starter typisk sidst i maj til start juli. En meget sjælden og fåtallig 2. generation flyver fra slut juli til september. Larven kan findes overvintrende fra juli til sidst i maj.
Tidsmæssig fordeling
af Brun Pletvinge baseret på Naturbasens observationer:
:I deres søgen efter hunner, flyver hannerne lavt over vegetationen i zigzag, mens de undertiden stopper op for at søge føde, i form af blomsternektar. Hvor arten forekommer, findes den ofte talrigt.
Larvens primære foderplanter er tveskægget ærenpris, almindelig kohvede og lancet-vejbred. Fællesspind findes kun i første larvestadium, og de forlades hurtigt og inden overvintringen, hvorefter larven lever solitært.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
