Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Magnus Vest Hebsgaard
    Foto: Magnus Vest Hebsgaard

Atlas

: Mosehøsommerfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 2.0

Kendetegn

: Begge køn har sorte kanter på oversiderne af for- og bagvinger. Hannen er citrongul, mens hunnen er helt hvid, med en enkelt mørk plet på forvingerne. Forvingeundersiden er gul og hvid, med en enkelt plet, mens bagvingeundersiden kun er gul og har én plet.
Mosehøsommerfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Arne Larsen

Forveksling

: Ingen af de to køn kan forveksles med andre høsommerfugle. Hannen grundet sin citrongule overflade, hunnen grundet sin helt hvide overflade, kun med én plet på forvingen, og ingen pletter i den mørke vingespids. Desuden er forvingen mere "rund", og bagvingeundersiden har kun én plet.

Udbredelse

: Mosehøsommerfugl er en meget sjælden tilflyver i Danmark. I 1992 ramte en invasion fra Østeuropa Danmark, hvorved flere hundrede individer blev set over ganske få dage. I 1993 blev der kun set nogle få efterkommere af disse, bl.a. i Fuglsø Mose på Djursland, hvor den efter sigende skulle have overlevet i enkelte år efter. I 1999 blev et eksemplar fundet på Melby Overdrev, hvor der i 1940erne blev fundet en del individer, hvorved lokaliteten (blandt sommerfuglesamlere) fik navnet "Palaeno-sletten" efter artens latinske artsnavn. Før invasionen i 1992 var Mosehøsommerfugl også en sjælden sommerfugl, der dog blev fundet nogenlunde regelmæssigt. Især fra 1940erne er der mange fund fra Sjælland og Jylland. Man regner med at arten dengang etablerede småbestande rundt omkring i landet, hvor den så holdt sig gennem nogle år, for igen at forsvinde. Eksempler på midlertidige bestande fra dengang er Bøllemosen i Jægersborg Hegn og Melby Overdrev. Efter årtusindskiftet og indtil 2018 blev palaeno blot fundet 2 gange i Danmark, hhv. i Holmegårds Mose (2002) og Eskebjerg Vesterlyng (2017). I sommeren 2018 ramte en pænt træk Danmark, hovedsageligt i Nordjylland, hvor der først blev fundet 1 han på direkte træk ved Skagen Klitplantage d. 2/6. Dagen efter, d. 3/6, blev en forekomst opdaget i Råbjerg Mose ved Jerup, hvor der gennem sommeren blev observeret 6-13 eksemplarer af palaeno. Endvidere blev der også observeret 1 enkelt han på direkte træk ved Gerlev på Hornsherred i Nordsjælland d. 3/7.
Mosehøsommerfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne sommerfugl i juni-juli, larven fra august til maj.

Tidsmæssig fordeling

af Mosehøsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
Mosehøsommerfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mosehøsommerfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Mosehøsommerfugl er en meget sjælden trækgæst i Danmark, der kommer hertil fra Sverige. Arten er kun aktiv i varmt vejr, hvor den bl.a. søger til tidsler.

Larven lever på Mose-Bølle.

Levested

: I Danmark er Mosehøsommerfugl blevet fundet på mange forskellige slags levesteder, men typisk har det drejet sig om højmoser og hængesækmoser, der er artens naturlige levested.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: