Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Magnus Vest Hebsgaard
    Foto: Magnus Vest Hebsgaard

Atlas

: Apollo overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 2.0

Kendetegn

: Vingefanget er på 65-85 mm. Visse områder på både for- og bagvinger, som er hvide, fremstår "beskidte", eftersom enkelte mørke skæl blander sig med de hvide. På forvingerne er der adskillige store sorte pletter og et enkelt mørkt bånd. Vingesømmet gennemsigtigt. På bagvingerne er der enkelte store sorte pletter, og to røde pletter med en sort ring omkring og en hvid midte. Selve kroppen er ret pelset.
Apollo
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Magnus Vest Hebsgaard

Forveksling

: Apollo kan grundet sit karakteristiske udseende ikke forveksles med andre danske dagsommerfugle.

Udbredelse

: I Danmark er Apollo en meget sjælden tilflyver, som ikke er fundet her i over 70 år. Det er adskillige angivelser af arten, men kun 5 anses for troværdige (da der foreligger belægseksemplarer). Det første stammer fra Jonstrup Vang 10/6 1899 (Nat.Mus), det næste fra Rye Nørreskov i juli 1915 (Zoo.Mus.) og endnu ét fra Blåkilde Mølle ved Hobro d. 3/8 1916 (Nat.Mus.). I juli 1929 blev et eksemplar fanget i Krajbjerg ved Skive (Zoo.Mus.). Det sidste danske eksemplar stammer fra Tibirke Bakker ved Frederiksværk i 1942, hvor digteren Hans Hartvig Seedorff Petersen fandt lidt vingerester i et spindelvæv i sit udhus (Zoo.Mus.).

De danske eksemplarer stammer fra Sverige, hvor Apollos udbredelse var langt sydligere i den første halvdel af 1900-tallet. I dag har arten trukket sig langt om i Midtsverige, og vi skal derfor ikke forvente at se den i Danmark igen.

Apollo - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De danske fund af Apollo er alle fra juli måned.

Tidsmæssig fordeling

af Apollo baseret på Naturbasens observationer:
Apollo - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Apollo - månedlig fordeling

Biologi

: Apollo er i Danmark en meget sjælden tilflyvere, der højst sandsynligt er blæst hertil fra Sverige. Flugten er meget hurtig og sejlende.

Larven lever på forskellige arter af stenurt, helst Sankthansurt.

Levested

: Apollo kan i princippet optræde overalt i Danmark, da den jo er en tilfældig tilflyver uden egentlige tilknyttede levesteder herhjemme.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: