:Vingefanget er på 26-35 mm. Vingeoversidernes grundfarve er okkergul-brun, hvor undersiden er gul-flødefarvet. Begge vingesider er spættet af pletter, i oversidens tilfælde ret markante, i undersidens meget udtværede. Desuden har hannen en mørk, aflang plet midt på forvingeoversiden (duftskælstribe). Frynserne (lyse totter yderst på vingerne) er grågule. Følehornsspidserne er krogede.
** Hurtig artsbestemmelse **
Typisk pættede orange/varmt brune vinger (i en nuance af orange, men kan også være mere ensfarvet), lang krog ved følehornspidsen og grågule frynser (yderste del af vingen). Hannen har en stor, bred og buet mørk duftskælstribe på forvingerne.
Fra undersiden kan de lyse pletter svagt fornemmes .
Hannens overside: www.danske-natur.dk...lep130187a.jpg.
Hunnens overside: www.danske-natur.dk...lep114638a.jpg.
Undersiden: www.danske-natur.dk...lep825a.jpg.
:Stor bredpande kan forveksles med kommabredpande, men denne har helt lyse og meget markante hvide pletter (kommaer) på vingeundersiden. Dertil har hannen af denne en sølvfarvet plet, midt i den meget brede sorte duftskælstribe på forvingeoversiden, hvilket ikke optræder hos hannen af stor bredpande, som også har en smallere duftskælstribe. Følehornene hos stor bredpande, virker smallere og med en længere krog end hos kommabredpande, som har rundere følehorn, med en kort krog.
Skråstregbredpande og stregbredpande har ikke krogede følehornsspidser, og har – modsat stor bredpandes spættede orange vinger – ensfarvede orange vinger.
Udbredelse
:Hele Danmark, undtagen Bornholm og en række mindre øer.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra maj-august, mens larven kan findes overvintrende fra september-april.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Bredpande baseret på Naturbasens observationer:
:Stor bredpande søger ivrigt til blomster som tidsler, knopurt og kællingetand. Hannen er ret så territorial; den angriber både andre hanner af samme art, andre sommerfuglearter og helt andre insekter.
Ægget lægges på diverse græsarter. Larven konstruerer et skjul den kan gemme sig i om dagen, ved at spinde kanterne af et græsblad sammen, så der dannes et rør. Den forlader kun sit skjul for at æde om natten.
Levested
:Stor bredpande forekommer overalt på steder med højt græs og rigelige mængder af foderplanter for den voksne sommerfugl.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
