:Vingefang: 26-34 mm. Forvingeundersiden er orange-lysebrun med spredte sorte pletter, hvilket også gælder for bagvingeundersiden, som dog også har hvide pletter.
Hannen: Forvingeoversiden er smukt skinnende gylden-orange med sort kant og søm. Bagvingeoversiden ser ligeledes ud.
Hunnen: Forvingeoversiden er mere mørk, men stadigvæk gylden og skinnende. Den er dækket af mørke pletter og har, som hos hannen, sort kant og søm. Bagvingeoversiden er ret mørk, men man kan dog ane svage, mørke pletter.
:Især blandt hunnerne kan der forekomme meget lyse individer, eller andre der er så mørke, at deres vingeoverside nærmest er ensfarvigt mørk. Desuden kan de mindre pletter på forvingernes overside være flydt sammen til større plamager.
Forveksling
:Kan forveksles med sine slægtninge stor ildfugl (L. dispar), sort ildfugl (L. tityrus) og violetrandet ildfugl (L. hippothoe). Dog er dispar meget større og har en blåhvid bagvingeunderside. L. tityrus hun kan forveksles med L. virgaureae hun, men L. tityrus har en vingeunderside, som ser helt anderledes ud, idet den er grålig med en del sorte pletter. L. virgaureae kan let kendes fra L. hippothoe, fordi L. hippothoe har en blågrå bagvingeunderside.
Udbredelse
:Virgaureae er i tilbagegang mange steder i landet, specielt på Øerne, men er dog stadig almindelig i Vest- og Østjylland, samt Bornholm og det meste af Sjælland. I Midtjylland og i Nordsjælland er arten meget almindelig. Derimod lader den til at være fåtallig, måske ligefrem helt fraværende i Vendsyssel, Sønderjylland og Lolland-Falster-Møn. På Fyn forekommer der kun ét sikkert fund, fra 1969.
Hvornår ses den?
:Imago i juni-september, larven i april-maj.
Tidsmæssig fordeling
af Dukatsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Ses ofte flyve roligt omkring, på en lettere hoppende måde, men kan flyve stærkt, hvis den skræmmes. Arten er en ivrig blomsterbesøger og er, som de andre ildfugle, ikke kræsen mht. valg af nektarkilder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
