:Tofarvet bladmåler er en klassisk, men flot bladmåler med en hvid grundfarve.
Tofarvet bladmåler har en plamage ved roden og en plamage ved kanten, der også i nogle tilfælde godt kan glide hen i et bånd på tværs af forvingen. På vej ud mod sømmen fremtræder bølgelinien som en mørk linie på tværs af hele forvingen.
Selve sømlinien er mørk med en formørket plamage der når fra vingespidsen og halvvejs tværs ind over forvingen. Frynserne er mørke.
:Arten varierer en del på båndet og det kan også forvirre de fleste. Båndet kan i nogle tilfælde godt bare være en gylden plamage. I andre tilfælde kan det være et sammenhængende bånd, der dog smalner lidt fra midten af forvingen og ind mod randen. Endelig kan båndet være kraftigt i den yderste del ud mod kanten indtil midten af forvingen, hvor den så derefter fortsætter usammenhængende ind mod randen.
Den kan også varierer en anelse på hvor mørk sømlinien er.
Forveksling
:Tofarvet måler kan forveksles med flere af de andre bladmålere.
En af dem er Sortbæltet bladmåler (Xanthorhoe fluctuata). Denne er dog knap så klar hvid i grundfarven, og mangler også de gyldne plamager.
En anden forvekslingsmulighed er Bakke-bladmåler (Xanthorhoe montanata). Denne har dog ikke en så stor plamage midt på vingen, og så mangler den både den mørke sømlinie og det formørkede felt på sømlinien.
En anden forvekslingsmulighed er Snerre-bladmåler (Cosmorhoe ocellata). Denne har dog mørke pilpletter, og så mangler den også den mørke sømlinie, der optræder på Tofarvet bladmåler.
Hindbær-bladmåler kan muligvis godt være en forvekslingsmulighed, men denne har dog ikke et bånd på tværs af forvingen.
Udbredelse
:P. rubiginata optræder fra det vestlige Europa, igennem det centrale Europa, det meste af det centrale og tempererede Asien og videre til Japan.
Hvornår ses den?
:Larven ses i april, juli og november på foderplanten.
Den voksne sommerfugl flyver i to generationer. Første generation flyver i maj-juni og anden generation i september-oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Tofarvet Bladmåler baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
