:Denne måler har en vingelængde på 14-16 mm. Den kendes på den brunlige grundfarve og et gråligt bånd, der strækker sig tværs hen over forvingen. Dette bånd er omkranset af en mørkebrun kant.
Resten af forvingen er lys, og der optræder formørkede tværribber. Mod vingespidsen optræder en mørk skråstreg.
Larven er mørk med mange kraftige længderibber.
Nyeste foto. Billederne af Almindelig Spidsvingemåler har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Frank Overgaard Nielsen
Variation
:Hverken det adulte individ eller larven varierer det store.
Forveksling
:Mere slidte eksemplarer af den adulte sommerfugl kan forveksles med blandt andet Katostmåler (L. clavaria). De kan kendes fra hinanden ved at Katostmåleren har et mere kraftigt tværbånd, mørkere grundfarve samt at den optræder mere skarpt optegnet.
Udbredelse
:Arten er udbredt over det meste af den Palearktiske region. Det vil sige hele Europa, Nordafrika og det meste af Asien. I Asien mangler den i de sydlige lande såsom Saudi-arabien, Indien, Bangladesh, Myanmar, Vietnam, Laos, Cambodia og Thailand.
Hvornår ses den?
:Det adulte individ flyver om natten i juli-august, men jages let op om dagen.
Larven overvintrer, indtil den året efter flyver som imago i juli-august.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Spidsvingemåler baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven lever af flere forskellige arter af ærteblomstrede planter. Førhen mente man at den levede af Gåsefod. (Deraf navnet chenopodiata.)
Det voksne individ flyver om natten i juli-august, men den kan let jages op om dagen. Den optræder især på tørre lokaliteter.
Levested
:S. Chenopodiata er udbredt og almindelig over hele landet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.