:Vingefang: 6-9 cm. Grundfarven på begge vingepar er flødefarvet. Forvingerne er mønstret med en del tigerstriber, bagvingerne kun med én enkelt tydelig streg og et par mindre synlige. For enden af bagvingerne - langs vingekanten - er der foruden en lang "hale", fem blålige pletter og en enkelt orange-rød plet.
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Sydeuropæisk svalehale kan i flugten forveksles med svalehale ("Almindelig svalehale") men denne ser helt anderledes ud i hvile. For en hurtig artsadskillelse kan man sammenligne svalehales ternede mønster og korte hale med sydeuropæisk svalehales tigerstriber og lange hale.
Udbredelse
:Sydeuropæisk svalehale er ikke hjemmehørende i Danmark, men er almindelig mange steder i Europa, syd for Danmark.
I Danmark er der kun gjort to dokumenterede fund af sydeuropæisk svalehale, ved Allinge på Bornholm i 1997 af Per Bollerup, og Lellinge ved Køge i 1998 Michael Nielsen & Lars Rask. Dertil foreligger der yderligere to udokumenterede fund, det første fra Stubbekøbing (Falster) i 2004 af nordmanden Reitar Voith, det andet fra Bøtø (igen Falster) i 2012 af John Faldborg. I Danmark vil vi med garanti kun se mere til arten i de kommende år, da den ekspanderer kraftigt nordpå i Europa som følge af klimaforandringerne. Et bud på et godt sted at kigge efter sydeuropæisk svalehale i Danmark, kunne være Det Falsterske Dige, hvor mange tilflyvere fra Nordtyskland og Polen holder pitstop efter at have fløjet over Østersøen.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er længere i det sydlige Europa, med 2-3 generationer, fra maj-oktober. Nord for Alperne har de som regel kun én generation, fra maj til august.
Tidsmæssig fordeling
af Sydeuropæisk Svalehale baseret på Naturbasens observationer:
:Flugten er glidende og hurtig. Sydeuropæisk svalehale er en ivrig blomsterbesøger, som længere sydpå i Europa ofte kan ses fouragere i folks haver.
Larven lever på flere Prunusarter, f.eks. slåen.
Levested
:I Sydeuropa, lever den i kulturlandskab, såsom olivenlunde og haver langs floddale. Længere nordpå foretrækker de stejle, sydvendte skrænter, med krat og plantager.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
