:Vingefang: 24-34 mm. Vingeoversiden er okkergul-orange, med en sort øjeplet ved forvingespidsen og en svag, lys tegning på bagvingerne.
Forvingeundersiden er ligeledes okkergul-orange med den sorte øjeplet, men her omkring er der et gråligt område løbende fra forvingespidsen til nederst på vingesømmet. Det område danner en lille, lys stribe foran øjenpletten.
Bagvingeundersiden er farvemæssigt delt op i to områder. Den inderste halvdel (mod vingeroden) er mørkegrå, mens den yderste (mod vingesømmet) er lysegrå. Derudover er der på "grænsen" mellem disse to områder et hvidligt bånd/felt. Selve kroppen er grålig og meget pelset. I ydrefeltet på bagvingeundersiden 'kan' okkergul randøje have nogle lyse pletter – men de mangler ofte – og rigtigt sjældent har den reelle øjepletter med hvid midte og sort omkreds, ligesom øjepletten på forvingeundersiden.
:Ikke sjældent kan der langs undersiden af bagvingesømmet være en række utydelige, lyse øjepletter, og sjældent bliver disse til rigtige øjepletter, som er sorte med hvid midte.
Forveksling
:Kan let forveksles med moserandøje, men denne er større og mørkere, og har 'næsten altid' en række store, tydelige øjepletter langs bagvingeundersidens ydrefelt, hvilket sjældent er tilfældet hos okkergul randøje (men ikke umuligt). Moserandøje har desuden en kraftigere lys stribe på forvingeundersiden end okkergul randøje har. Desuden ses de kun sjældent sammen, grundet okkergul randøjes tilknytning til tørre græsarealer, hvilket er det stik modsatte af moserandøjes levested.
Kan også til tider blive forvelslet med græsrandøje, men denne er dobbelt så stor og har en brun overside med orange omkreds om øjepletterne – nogle gange så meget at det bliver til orange felter. Græsrandøje har en 1-2 tonet brungrå bagvingeunderside (en-tonet = han, to-tonet = hun) og uden lyse pletter i ydrefeltet, hvilket adskiller sig fra okkergul randøjes 3-tonet, grå bagvingeunderside. Græsrandøje har desuden ikke det lyse bånd/felt som okkergul randøje har.
Udbredelse
:Udbredt og almindelig overalt i Danmark, selv på de mindste øer.
Hvornår ses den?
:I Danmark har arten to årlige generationer, som overlapper. Imago flyver i maj-september, larven kan findes i september-april (overvintrende afkom af 2. gen., dvs. 1. gen.) og igen i juni-august (2. gen.). Sjældent kan en 3. generation optræde i Danmark.
Tidsmæssig fordeling
af Okkergul Randøje baseret på Naturbasens observationer:
:Pamphilus er ivrigt blomsterbesøgende (især i varmere vejr). Den lader ikke til at have specielle præferencer indenfor blomstervalg, men ses alligevel påfaldende ofte på mælkebøtter, tidsler, eller blåhat. Hannerne danner små territorier på iøjnefaldende genstande i landskabet, f.eks. buske, småtræer og træstubbe. Herfra jager de frygtløst alle andre sommerfugle væk. Det er især om morgenen, at hannerne etablerer og holder deres territorier; om eftermiddagen foretrækker de at efterlade territorierne og afpatruljere terrænet efter hunner. Støder en han på en hun, indleder den parringer, men mødes to hanner, vil de prøve at skræmme hinanden væk. Dette foregår ved at de hvirvler rundt om hinanden i frit luftrum, evt. også basker til hinanden med vingerne. Ofte - især om eftermiddagen - ses arten solbade på jorden, på sten, eller på blade.
Larven lever på flere forskellige græsser, men her i landet mest på fåresvingel. Om dagen gemmer den sig nær foderplantens rødder. Først om aftenen kommer den frem for at æde. 2. generations larver (dvs. 1. gen.) overvintrer dybt nede i græstuerne.
Levested
:Arten findes på et bredt udvalg af forskellige åbne (eller halvåbne) biotoper, men har en forkærlighed for tørre - ofte sandede - steder med græsser.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
