Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: Jørgen Hugo Jensen
    Foto: Jørgen Hugo Jensen
  • Fotograf: Karen Bennedsen
    Foto: Karen Bennedsen

Atlas

: Okkergul Randøje overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 2.0

Kendetegn

: Vingefang: 24-34 mm. Vingeoversiden er gylden-orange med et sort plet ved forvingespidsen og en svag, lys tegning på bagvingerne. Forvingeundersiden er ligeledes gylden-orange, men med et gråligt område løbende fra forvingespidsen til nederst på vingesømmet. Der er desuden en detaljeret øjeplet ved forvingespidsen. Bagvingeundersiden er farvemæssigt delt op i to områder. Den inderste halvdel (mod vingeroden) er mørkegrå, mens den yderste (mod vingesømmet) er lysegrå. Derudover er der på "grænsen" mellem disse to områder en hvidlig, båndlignende tegning.
Okkergul Randøje
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Kehlet

Variation

: Ikke sjældent kan der langs undersiden af bagvingesømmet være en række utydelige, lyse øjepletter.

Forveksling

: Kan let forveksles med Moserandøje, C. tullia, men denne er større og mørkere, og har (næsten) altid en række store, tydelige øjepletter langs bagvingesømmets underside.

Udbredelse

: Udbredt og almindelig overalt i Danmark, selv på de mindste øer.
Okkergul Randøje - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Danmark har arten to årlige generationer, som overlapper. Imago flyver i maj-september, larven kan findes i september-april (overvintrende afkom af 2. gen., dvs. 1. gen.) og igen i juni-august (2. gen.). Sjældent kan en 3. generation optræde i Danmark.

Tidsmæssig fordeling

af Okkergul Randøje baseret på Naturbasens observationer:
Okkergul Randøje - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Okkergul Randøje - månedlig fordeling

Biologi

: Pamphilus er ivrigt blomsterbesøgende (især i varmere vejr). Den lader ikke til at have specielle præferencer indenfor blomstervalg, men ses alligevel påfaldende ofte på mælkebøtter, tidsler, eller Blåhat. Hannerne danner små territorier på iøjnefaldende genstande i landskabet, f.eks. buske, småtræer og træstubbe. Herfra jager de frygtløst alle andre sommerfugle væk. Det er især om morgenen, at hannerne etablerer og holder deres territorier; om eftermiddagen foretrækker de at efterlade territorierne og afpatruljere terrænet efter hunner. Støder en han på en hun, indleder den parringer, men mødes to hanner, vil de prøve at skræmme hinanden væk. Dette foregår ved at de hvirvler rundt om hinanden i frit luftrum, evt. også basker til hinanden med vingerne. Ofte - især om eftermiddagen - ses arten solbade på jorden, på sten, eller på blade.

Larven lever på flere forskellige græsser, men her i landet mest på Fåresvingel. Om dagen gemmer den sig nær foderplantens rødder. Først om aftenen kommer den frem for at æde. 2. generations larver (dvs. 1. gen.) overvintrer dybt nede i græstuerne.

Levested

: Arten findes på et bredt udvalg af forskellige åbne (eller halvåbne) biotoper, men har en forkærlighed for tørre - ofte sandede - steder med græsser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: