:Vingefanget er typisk på 48-60 mm (han-hun). Markperlemorsommerfugl er en af de store perlemorsommerfugle. Begge vingepars oversider er strålende orange, med mønstre og pletter i sort, mens vingeundersidens grundfarve er mere mat-gullig. På bagvingeundersiden er der en udbredt grøn bestøvning og adskillige store og lettere ovale perlemorpletter. Langs sømmen er der en lang kæde af perlemorpletter.
Larven er mørk, dækket af forgrenede torne, og har en rygstribe af rød-gule aflange pletter.
:Markperlemorsommerfugl kan optræde i flere forskellige mere eller mindre sjældne varianter, hvor den f.eks. kan være næsten helt sort i grundfarven, kan være gul, eller kan have sammenflydende pletter.
Forveksling
:Markperlemorsommerfugl kan meget let forveksles med skovperlemorsommerfugl og klitperlemorsommerfugl.
Markperlemorsommerfugl kendes dog let på manglen af øjepletter i ydrefeltet på bagvingeundersiden (som optræder på skovperlemorsommerfugl og klitperlemorsommerfugl). Desuden har markperlemorsommerfugl en grønlig bagvingeunderside, hvor skovperlemorsommerfugl og klitperlemorsommerfugl kun har en svagt grøn-brun rodbestøvning. Sømpletterne er meget brede og næsten trekantede hos markperlemorsommerfugl, hvilket ikke er tilfældet for klit- og skovperlemorsommerfugl, som har smallere sømpletter. Markperlemorsommerfugl har orange øjne, hvor klitperlemorsommerfugl har blågrå – klitperlemorsommerfugls øjne orange-beige fra skarpe vinkler, som f.eks. oversiden, hvilket skyldes reflektionen af lys på øjnene. Skovperlemorsommerfugl 'kan' også have fuldkommen ensfarvede orange øjne, men oftest er de enten orange med et hint af grå eller en kombination af både orange og grå.
Udbredelse
:På Sjælland udbredt punktvist langs en smal kystlinie fra Gilleleje til Kalundborg. På Lolland-Falster findes den kun nogle få steder på Lolland og i området omkring Bøtø Diget på Øst-Falster. I Jylland findes den i de fleste områder, men er forsvundet fra store områder i Vestjylland, Nordjylland og Østjylland, og er helt uddød i Sønderjylland. Fra Fyn er markperlemorsommerfugl i dag også forsvundet. På Læsø er bestanden stabil, med flere gode lokaliteter spredt udover hele øen. På Samsø er markperlemorsommerfugl kun tilstede på Møgelskår og Nordby Bakker. Derudover findes den kun på Bornholm, hvor den også er i stor tilbagegang. Markperlemorsommerfugl har tidligere været kaldt almindelig perlemorsommerfugl på dansk, da den for bare 50 år siden var almindelig og udbredt i de fleste egne af landet.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra slutningen af juni til slutningen af august. Larvetiden er (overvintrende) fra september til juni.
Tidsmæssig fordeling
af Markperlemorsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Markperlemorsommerfugl er en god flyver, med kraftfulde vingeslag, og en udpræget svævende flugt. Den kan ofte ses langt uden for sine lokaliteter. Markperlemorsommerfugl er en ivrig blomsterbesøger, der ikke er kræsen i sit fødevalg.
Larven overvintrer blandt vissen vegetation. Den lever af diverse violer og stedmoderblomster.
Levested
:Markperlemorsommerfugl findes typisk på ugødede overdrev, tørre skovenge og heder, helst med en rig blomsterflora.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
