:Vingefang: 70-80 mm. Den er dermed den største "årligt-ynglende" danske dagsommerfugle. Den er meget let genkendelig, med den lysegule søm (rand/vingekant) og de blå-violette pletter med sort omkreds i ydrefeltet, som står i kontrast til de mørkerøde vinger. Fra undersiden er den mørk med den lysegule søm.
Den fuldvoksne larve er ca. 50 mm lang. Grundfarven er sort med fine hvide prikker. Overalt har den fine grå hår og kraftige sorte torne. Langs ryggen ses en række store blodrøde pletter. Den store puppe er grå med torne, og æggene er gule.
:Sørgekåben er meget karakteristisk og kan ikke forveksles med andre danske dagsommerfuglearter. I flugten er der dog mulighed for forveksling med fx dagpåfugleøje, der også virker mørk, men sørgekåben er lige en tak større og svæver gerne væsentligt mere.
Udbredelse
:Sørgekåbe svinger utrolig meget i udbredelse. Nogle år ses kun få individer, mens den i andre år er vidt udbredt. Den kan træffes strejfende i hele landet, men er dog hovedsagelig udbredt i Østdanmark.
Hvornår ses den?
:Sørgekåbe flyver efter overvintring fra marts til juni. En ny generation flyver fra sidst i juli til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Sørgekåbe baseret på Naturbasens observationer:
:Sørgekåben overvintrer i hule træer, under bark og i brændestabler. Æggene lægges på tynde kviste af pil (Salix), birk (Betula), elm (ulmus) eller bævreasp (Populus tremula). Larven lever i 6-7 uger. Den forpupper sig i lav vegetation og klækkes efter ca. tre uger. Larvernes længere udviklingstid - sammenlignet med dagpåfugleøje og admiral - er nok en af forklaringerne på, at sørgekåben kun formår at producere afkom i de mest solrige egne af landet, hvor mikroklimaet er tilpas varmt. I mere normale somre når larverne simpelthen ikke at fuldende udviklingen.
Levested
:Sørgekåbe er knyttet til skovbryn, skovlysninger og andre lysåbne områder med pil, birk og elm. Tiltrækkes især af blomstrende pilebuske efter overvintring, og ellers af nedfaldsfrugt, blomstrende tidsler og saft fra sårede træer. Ses ofte i haver, hvor den gerne kommer til rødvinslokning.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
